Danske Hoteller A/S søger bogholder (fuldtidsstilling)

fuldtid
Danske Hoteller A/S søger bogholder (fuldtidsstilling)
  • DANSKE HOTELLER A/S
  • Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand

Vil du være en del af en solid og veldrevet hotelkæde i vækst?

Danske Hoteller A/S består af 27 charmerende og individuelle hoteller og kroer, der tilbyder kvalitetsoplevelser til både private og erhverv. Vores varemærke er kvalitet til fornuftspriser, hvor alle kan være med – og det gælder også internt i vores samarbejde og kultur.

 

Om Jobbet:

Vores centrale bogholderifunktion er placeret på Hotel Årslev Kro i Brabrand ved Århus. Her bliver du en del af et stærkt team bestående af fem bogholdere, en HR-ansvarlig og vores CFO. Vi tilbyder et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med glade og dygtige kollegaer, som altid er gode til at hjælpe hinanden.

Som bogholder i Danske Hoteller A/S bliver du selvstændigt ansvarlig for 4-5 hotelregnskaber, og du kommer til at arbejde bredt med alt, hvad et bogholderi indebærer, herunder bl.a.:

·         Daglig bogføring af salg og bankposteringer

·         Bogføring og betaling af kreditorer

·         Debitorstyring- og rykkerprocedure

·         Finansafstemninger herunder moms

·         Lønadministration

·         Månedsrapportering til hotelcheferne

·         Årsafslutning i samarbejde med revisionen

Vi arbejder hovedsageligt i Uniconta, Planday, Dataløn, Excel og Spectra.

Du får en varieret hverdag med både rutineopgaver og løbende ad hoc-opgaver, hvor du bidrager til driften af en bred og spændende hotelkæde.

 

Om dig:

Vi leder efter en kollega, der gerne:

·         Er udadvendt, nede på jorden og har gode sociale kompetencer

·         Er engageret og trives i en hverdag med mange og forskellige udfordringer

·         Arbejder struktureret, systematisk og analytisk med blik for detaljen - uden at miste det store overblik

·         Har en relevant uddannelse samt praktisk erfaring fra en lignende stilling eller en revisionsmæssig baggrund

·         Er digitalt stærk og hurtigt forstår systemmæssige sammenhænge

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

·         Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Gerne indenfor 08.00-18.00, men også med mulighed for flextid

·         Mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale

·         Løn efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsordning

·         Favorable personalefordele ved alle Danske Hotellers 27 hoteller og kroer

·         Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale

 

Kontakt og ansøgning:

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Thor Pedersen på telefon 3132 3324 eller pr. mail thor@danske-hoteller.dk.

Vi ser frem til at modtage ansøgning og CV pr. mail til thor@danske-hoteller.dk. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind