Elsker du sport, og kan du få vores følgere til at engagere sig i eliteturneringer og trænerkurser? Tænker du kreativt, når der skal laves en ny turneringsplakat, som skaber mest muligt hype? Og kan du udvikle forbundets SoMe-strategi og sikre, at den røde tråd bliver fulgt hver eneste dag?
Vi søger en ny content manager, som vil være med til at få Danmarks største ketsjersport for voksne ud til endnu flere. Du vil sammen med det øvrige sekretariat arbejde på, at alle vores aktiviteter og stærke historier kommer ud at leve i padelmiljøet og iblandt vores medlemmer.
Om dig
Vi forestiller os, at du har helt styr på fotografering og videooptagelse, og at du kan redigere dit materiale med kyndige fingre. Yderligere er det en fordel, hvis du har erfaring med grafiske opgaver og tekstforfatning i mindre omfang – f.eks. SoMe-opslag og korte tekster.
Som person er du kreativ, omstillingsparat og engageret, ligesom du skal have viljen til at lære nyt. Du behøver ikke at kunne alle navnene på top 10-spillere i Danmark, men du skal have en god fornemmelse af det gyldne øjeblik i en kamp og være hurtig til at eksekvere.
Om rollen
Dine ansvarsområder vil blandt andet være:
Stillingen byder på en del rejseaktivitet til vores turneringer, og der vil være mange dage med weekend- og aftenarbejde. Til gengæld får du stor frihed til at planlægge din øvrige arbejdstid.
Vi er et lille sekretariat, så der vil kunne forekomme ad hoc opgaver efter aftale med direktøren.
Vi tilbyder
Praktisk
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og dit arbejde udføres i udgangspunkt hjemmefra. Det kan dog blive muligt for dig at få en kontorplads i Brøndby ved årets udgang.
Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Schiøler, kommunikationsansvarlig i Dansk Padel Forbund på ts@danskpadelforbund.dk eller 6112 7404.
Vi beder dig sende din ansøgning og dit CV til Dansk Padel Forbunds direktør, Kristoffer Jørgensen, på kj@danskpadelforbund.dk senest den 20. juni 2025 klokken 12.00.
Vedhæft gerne i ansøgningen de bedste eksempler på dine tidligere billede/videoproduktioner. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler med mulig ansættelse pr. 1. august 2025.
Dansk Padel Forbund
Vi er et selvstændigt forbund med egen økonomi, der kæmper for udbredelsen af padel. Alle forbundets opgaver udføres af sekretariatets 10 medarbejdere og de frivillige ildsjæle. Dansk Padel Forbund er i en optagelsesproces i DIF, som vi forventer at blive optaget i til efteråret.