Danmarks nationale innovations- og erhvervsklynge for forsvar, rum og sikkerhed søger en junior projektmedarbejder til EU-projekt og supportfunktion til det daglige klyngearbejde

fuldtid
Danmarks nationale innovations- og erhvervsklynge for forsvar, rum og sikkerhed søger en junior projektmedarbejder til EU-projekt og supportfunktion til det daglige klyngearbejde
  • Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec)
  • Gravene 2, 8800 Viborg

I takt med en stigende aktivitet hos den nationale klynge for forsvar, rum og sikkerhed, søger vi en junior projektmedarbejder til et EU-projekt og klyngearbejde.

Jobbet

Stillingen er todelt, hvor du vil få ansvar for et EU-projekt, samt understøtte den daglige drift og udvikling af klyngen.

Halvdelen af tiden vil du være ansvarlig for at drive alle aspekter af et igangværende EU-projekt. Med ansvar for den arbejdspakke, som omhandler kommunikation, er det særligt vigtigt med gode kommunikative egenskaber, herunder udarbejdelse af kommunikationsmateriale, men også projektstyring, koordinering, og projektøkonomi (ikke alene). Du vil være i dialog med en alsidig skare af samarbejdspartnere og stakeholders til projektet.

Den anden halvdel af tiden vil du supportere klyngens arbejde og daglige drift, herunder kommunikationsopgaver i forbindelse med kortere tidsbegrænsede projekter og temadage med andre samarbejdspartnere, samt understøtte sekretariatets arbejde med udformning og afvikling af klyngens aktiviteter inden for forsvar, rum og sikkerhed.

Du vil få et selvstændigt og afvekslende job i en internationalt orienteret organisation, hvor der bliver lagt stor vægt på faglighed og handlekraft hos den enkelte. Der vil være god mulighed for sparring både på EU-projektet og klyngearbejdet, da sekretariatet har stor praktisk erfaring med begge dele, så du vil aldrig være alene. Du forventes at have lyst og evner til at tage ejerskab og ansvar, samt præge og udvikle din rolle og arbejdsopgaver.

Stillingen refererer til CenSecs direktør og opgaverne løses både selvstændigt og i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: 

·         Udarbejdelse af diverse kommunikationsmateriale (tekst og grafik)

·         Være sparringspartner på kommunikation over for projektsamarbejdspartnere

·         Projektstyring og -koordinering

·         Opbygning af netværk ind- og udland

·         Formidling og kommunikation i projekt og klynge regi til eksterne interessenter

·         Understøtte klyngens arbejde med aktiviteter og projektorienterede kommunikationsopgaver

·         Samarbejde med relevante aktører i økosystemet nationalt og på europæisk niveau

Din profil

Vi opfordrer nyuddannede og juniorer til at søge denne stilling.

Din baggrund kan være, men ikke begrænset til; kommunikation, projektleder, administration, koordination, organisator. Vigtigst er det at du har motivation og gå-på-mod til at omsætte og udvikle dine kompetencer til et højt niveau i en professionel klyngeorganisation.

 

Faglige kompetencer:

·         Du er en teamplayer

·         Du er god til at tilegne dig ny viden og sætte den i spil

·         Du er kommunikativt stærk, både mundtligt og skriftligt

·         Du trives med mange forskellige bolde i luften, og er hurtig til at danne et godt overblik

·         Du er god til projekt- og koordinationsarbejde

·         Du er fortrolig med Office365 som arbejdsredskab samt Canva, InDesign eller lign.

·         Du taler og skriver engelsk på højt niveau

·         Du har med fordel kendskab til datahåndtering og videoredigering

 

Vi tilbyder

En betydningsfuld rolle i en internationalt anerkendt klyngeorganisation, som skaber innovation, vækst og arbejdspladser. Du får opgaver og muligheder, der medfører faglig og personlig udvikling i et internationalt miljø med ansvar efter evner og ambitioner.

Dine kollegaer er ambitiøse, humoristiske og uformelle, og trods forskellige ansvarsområder, arbejder vi sammen som et team og hjælper hinanden.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsuge med to ugentlige fremmødedage på vores kontor i Viborg og hjemmearbejde de resterende ugedage.

 

Arbejdstid og løn m.m.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på funktionærvilkår.

I forbindelse med projektkonsortiemøder og klyngeaktiviteter i ind- og udland vil der være nogen rejseaktivitet, som altid aftales på forhånd og i god tid.

Løn efter kvalifikationer og evner til at skabe værdi for CenSec.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Sofie Jensen, på tlf. 93 20 15 40 eller skriv til sofie@censec.dk 

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV til samme mailadresse snarest muligt og senest den 22. april 2025. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende med henblik på ansættelse hurtigst muligt. Vi forbeholder os ret til at ansætte før deadline hvis vi finder den rette kandidat.

 

CenSec
CenSec – Center for Defence, Space & Security er Danmarks nationale innovations- og erhvervsklynge for aktører inden for forsvar, rum og sikkerhed. ​
Som national klynge er vores mandat at samle og styrke hele økosystemet, heriblandt virksomheder, videninstitutioner og myndigheder.

Vi har en dyb forståelse af økosystemet og en dybdegående viden om vores medlemmer. Vores ambition er at være et omdrejningspunkt hvor alle aktører ser os som den primære drivkraft til at fremme samarbejde på tværs og øge innovation i industrien. ​

Vi er en tillidsbaseret og stærk medlemsorganisation. Siden 2004 har vi arbejdet for at styrke netværk, samarbejds- og forretningsmuligheder på tværs af sektorer og grænser, gennem facilitering af nationale og internationale netværksaktiviteter.​

CenSec – skaber innovation, vækst og robusthed for Danmark.

Log ind