Vores tidligere leder har fået en chefstilling i en omegnskommune, og vi søger derfor en ny dagtilbudsleder, der kan stå i spidsen for et dagtilbud med stærke traditioner, høj faglighed og en kultur, hvor alle, store som små, bidrager til fællesskabet.
Om Sydbyens dagtilbud
I den sydlige del af Ikast ligger Sydbyens dagtilbud – et lille, levende samfund, hvor hverdagen folder sig ud mellem natur, nærvær og fællesskaber. Dagtilbuddet består af to børnehuse, Hyldgård og Lægdsgård, som hver især har deres egen særlige sjæl og rytme, men som sammen skaber et trygt og sammenhængende barndomslandskab for omkring 135 børn og deres familier. Hverdagen skabes i samvær med voksne, som motiverer til deltagelse og sikrer den trygge relation som fundament for udvikling og trivsel for alle.
På Lægdsgård møder man en hverdag, hvor naturen ikke blot er en ramme, men en integreret del af hverdagen. Her pusler børn og voksne om dyreholdet – små hænder fodrer dyr og oplever, hvordan ansvar og omsorg spirer i takt med de daglige rutiner og pligter. Store dele af dagen leves under åben himmel, hvor børnene lærer verden at kende.
I Hyldgård finder man en lige så levende stemning. Her spirer kreative udtryk, når haverne på legepladsen dyrkes med jord under neglene og glæde i blikket. Tonerne lyder ofte fra musikalske eksperimenter eller latter fra teaterlege, hvor fantasien driver børnene gennem fortællinger, roller og nye venskaber. Nærmiljøet bruges flittigt, og børnene lærer både sig selv og verden at kende i et vekselspil mellem udeliv og inspirerende indemiljøer, der inviterer til både motorik, rytmer og legende fællesskaber.
I Sydbyens dagtilbud er hverdagen vævet sammen af traditioner og nærvær: sommerlejre, børnefestivaler, markedsdage og små stunder over en kop kaffe med tid til forældre. Det er et sted, hvor barndommen får lov til at være uformel, legende og forpligtende – og hvor alle bidrager til det mangfoldige fællesskab, der får dagtilbuddet til at føles som et lille samfund i samfundet.
Vores pædagogiske profil bygger på fire centrale nøgleord:
Dine ledelsesopgaver
På kort og længere sigt får du ansvar for at:
Vi søger en leder, der
Vi tilbyder
Ikast-Brande Kommunes DNA bygger på tillid, dialog og ansvarlighed – og vi kalder vores samarbejdskraft for Hedekraft. Her er handlerum, højt til loftet og stærke kollegafællesskaber.
Rekrutteringsproces
Vi opfordrer dig til at kontakte dagtilbudschef Charlotte Styver på chastyv@ikast-brande.dk eller sms 2383 0195 inden du søger.