Harlev Dagtilbud er et lille, velfungerende dagtilbud med et stærkt fællesskab, en høj faglighed og store ambitioner om at skabe det gode børneliv for vores børn. Hos os får du:
Om Harlev Dagtilbud
I Harlev Dagtilbud møder vi børnene med et anerkendende børnesyn: Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan – og vi ser det som vores fælles opgave at understøtte, udfordre og motivere hvert barn, så det kan udfolde sit potentiale og opleve sig som en værdifuld del af fællesskabet.
Læreplanen er vores fælles fundament, og de pædagogiske læringsmiljøer udvikles systematisk på tværs af dagtilbuddet. Ressourcepersoner mødes i faste grupper og deler viden og inspiration om både sprog og sproglige læringsmiljøer samt krop, sanser og bevægelse. Vi oplever høj kvalitet, fordi vi arbejder i dybden, følger tingene til dørs og forpligter os på det, vi beslutter sammen.
Dagtilbuddet rummer ca. 70 medarbejdere fordelt på seks afdelinger. Den brede faglighed og erfaring giver en stærk dynamik og et tværgående fællesskab, som blandt andet kommer til udtryk i aktiviteter som onsdag i hallen og storbørnsgruppen. Der er en åbenhed og lyst til at dele – både praksis og perspektiver på hinandens børn.
Lederteamet er tæt, trygt og ambitiøst. Vi prioriterer ledelsesfaglig udvikling og afsætter tid til at mødes om ledelsesopgaverne, skabe retning og støtte hinanden. Dagplejen er en naturlig og ligeværdig del af fællesskabet. Samarbejdet med MED-udvalg og bestyrelse er godt og konstruktivt.
Harlev er en landsby på kanten af byen med et stærkt foreningsliv, engagerede forældre og et lokalt fællesskab, som mange medarbejdere også selv er en del af.
Vi samarbejder tæt med Næshøjskolen – både om overgange og i hverdagen – og dagtilbudslederen indgår som aktiv partner i lokaldistriktets 0–18-årssamarbejde og klyngesamarbejdet, som sikrer sammenhæng og fælles indsats på tværs af skolen, PPR, Familieafdelingen og Sundhedsplejen.
Harlev Dagtilbud hører til i område Sydvest. Som dagtilbudsleder bliver du en del af et lederteam med 16 dagtilbudsledere, der arbejder for sammenhæng, fælles praksis og strategisk udvikling i Børn og Unge. Din nærmeste leder er Børn- og Ungechef Susanne Holst.
Om jobbet som dagtilbudsleder
Som dagtilbudsleder i Børn og Unge har du følgende ansvar og opgaver:
Vi er et godt sted i Harlev Dagtilbud, og det vil være nemt at træde ind som ny dagtilbudsleder og fortsætte arbejdet med de igangsatte indsatser – og sikre den røde tråd, når der kommer nye. Det er vigtigt at fastholde den gode systematik og struktur i dagtilbuddets organisering – og i samarbejdet med skolen og de øvrige vigtige samarbejdspartnere som PPR, sundhedsplejen og lokaldistriktets 0–18-årssamarbejde.
Når du har lært os at kende og er landet godt, vil du i den første tid særligt arbejde med:
Om dig
Vi har brug for en dagtilbudsleder, som:
Krav til stillingen
Læs mere
Om os: Harlev Dagtilbud.
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik.
Om Bredere børnefællesskaber og Dagtilbud for alle: Bredere børnefællesskaber.
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge.
Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Børn- og Ungechef Susanne Holst på 2496 0911. Du er også velkommen til at kontakte stedfortræder Irene Møller Blume på 2115 8405.
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale med den forhandlingsberettigede organisation. Årslønnen er ca. 706.400 kr. ekskl. pension. Hertil kommer eventuelle tillæg for uddannelse.
Der indhentes børneattest og straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1. marts 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og bilag elektronisk senest den 11. januar 2026. Den 13. januar udvælger vi kandidater til samtale.
Første samtalerunde afholdes den 15. januar fra kl. 15.30.
Der bruges færdighedstest og personlighedstest. Testinterview foregår den 19. januar og aftales med HR-konsulenten.
Anden samtalerunde afholdes den 22. januar fra kl. 16.30.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Børn og Unge sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Børn og Unge bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen og af hinanden på tværs af professioner og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet – de viser problemet. De voksne tager ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!