Dagtilbuddet ITC Roskilde søger medhjælper til tidsbegrænset stilling og tilkaldevikarer til afdeling Rytmekilden

fuldtid
Dagtilbuddet ITC Roskilde søger medhjælper til tidsbegrænset stilling og tilkaldevikarer til afdeling Rytmekilden
  • Roskilde kommune
  • Industrileddet 4, 4000 Roskilde
ITC Roskilde er et aktivitets- og samværstilbud (§104) samt et beskyttet beskæftigelses tilbud (§103) for voksne mennesker med betydelige funktionsnedsættelser både fysisk og psykisk som følge af medfødt eller erhvervet hjerneskade.

Vi søger en medhjælper, 32 timer ugentligt, til afdeling Rytmekilden. Den ledige stilling er tidsbegrænset og løber fra 1. august frem til 31. januar 2026, evt. med mulighed for forlængelse.
Vores nye kollega skal have lyst til at blive en del af Rytmekildens team og bidrage til forskellige arbejdsopgaver.

Rytmekilden har 15 pladser og der er ansat 7 faste medarbejdere med pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund.
Personalets vigtigste opgave er, at skabe en tryg, forudsigelig og meningsfuld hverdag for vores borgere, hvor der er plads til aktiviteter, samvær og pauser.

Du skal være indstillet på at hjælpe borgere med egenomsorg; af- og påklædning, vask, toiletbesøg, drikke og spise. Alle borgere i Rytmekilden har brug for omfattende støtte og hjælp hertil.
En stor del af Rytmekildens borgere er kørestolsbrugere.

Personalet anvender forskellige former for understøttende kommunikation, da mange af Rytmekildens borgere har nedsat sprog og kommunikationsevne.
De fleste borgere får også både fysisk og verbal guidning til deltagelse i aktiviteter.

Vi tror på, at psykologisk tryghed er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø og for, at vi kan lykkes i vores arbejde. Det betyder, at du skal arbejde i et miljø, hvor vi taler om ideer, tanker, udvikling, spørgsmål og fejl, og hvor vi kan spørge hinanden om hjælp.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt og engageret kollegafællesskab
  • Grundig oplæring og løbende vejledning i opgaverne
  • Et positivt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor åbenhed og dialog præger hverdagen
Du kan læse mere om os på: https://handicap.roskilde.dk/da-dk/itc-roskilde/

Yderligere oplysninger:
Arbejdstiden er i tidsrummet: man-ons 7:45-15:30, torsdag 7:45-14:30 og fredag 7:30-14:30
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Tilbudsleder Dorte Birgitte Birkmose på mail dortebj@roskilde.dk

Ansøgningsfrist: 11. juni 2025 kl. 12:00
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning via det elektroniske eRekrutteringssystem.
Samtaler afholdes i uge 26
Tiltrædelse den 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Log ind