Dagtilbud Lund - Pædagog søges til børnehavegruppe i nyåbnede "Blomsterlunden"

fuldtid
Dagtilbud Lund - Pædagog søges til børnehavegruppe i nyåbnede "Blomsterlunden"
  • Horsens Kommune
  • Silkeborgvej 145, 8700 Horsens
Har du lyst til at være en del af de spændende processer, der følger med åbningen af en ny daginstitution/ afdeling – hvor du får ægte mulighed for indflydelse på pædagogisk fundament, hverdagsorganisering, samarbejde og den fælles kultur, der skal flytte ind i væggene – så er det nu, du skal hoppe ombord.

Vi søger nemlig en ny pædagog til Valmuebørnene, som hen over foråret bliver flere og flere.

Vi leder efter en pædagog med hjerte, engagement og fagligt håndelag, der har lyst til at blive en del af vores nye børnehavegruppe i vores nyeste afdeling – Blomsterlunden.

Er du optaget af børns leg, fællesskaber og deltagelsesmuligheder? Tror du på at en hverdag med mudderkøkken, sækkeløb og luft under vingerne er medvirkende til det ægte gode børneliv?
Kan du snitte en sæbekassebil, bruge en høvlebænk og save brænde til bålet, - eller er du den pædagog, der sikrer det trygge, nære og varme, så skal du arbejde sammen med os i Lund.

Du vil få en hverdag sammen med børn og kollegaer hvor faglighed, pædagogisk organisering, struktur og forudsigelighed for både børn og voksne er fundamentet for vores pædagogik og samarbejde.

Vi er fagligt optaget af bl.a.:
  • Leg! og hverdagslæring og prioriteret tid til at fordybe os i det, vi gør sammen
  • Krop og sanser som afsæt for at forstå og støtte børns trivsel og udvikling
  • Børns perspektiver, spor og nysgerrighed
  • Børnenes fællesskaber og deltagelsesmuligheder
  • Natur og udeliv som lege, trivsels- og læringsrum
Som arbejdsplads prioriterer vi bl.a.:
  • Planlagt tid til at reflektere, sammen med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • Dialog om og fokus på ressourcer og belastninger og tid til at restituere sammen
  • Det kollegiale fællesskab – du skal være en del af noget!
  • Medinddragelse i processer, frihed til at planlægge, vurdere og prioritere
  • Styr på organiseringen og den daglige drift
  • De faglige fællesskaber og mulighed for udvikling – på tværs af dagtilbuddet.
  • Ledelse i hverdagen – ledere tæt på og ledelse der understøtter det faglige fællesskab og det faglige råderum
Ud over det skal du vide:
  • At din nærmeste pædagogkollega er særligt optaget af og særligt kvalificeret til at arbejde med musikken og fortællinger som udgangspunkt for pædagogisk praksis.
  • At vi mener det, når vi siger, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads og det betyder at vi forventer noget af hinanden, både fagligt og kollegialt
Ansættelse snarest muligt efter 1 januar. Stillingen er på 32-37 timer.

For yderligere information kan du kontakte ass. leder Heidi Stenger på hest@horsens.dk / 2482 7783 eller dagtilbudsleder Betina Martinussen på bbma@horsens.dk / 29314705.

Ansøgning og samtaler:
Send gerne din ansøgning snart, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er 1 feb. 2026
 

Log ind