Om jobbet, os og dig
Som pædagogisk leder vil du træde ind i et spændende og varieret job, hvor hverdagen er fyldt med mange og forskelligartede opgaver – en hverdag, hvor du bevæger dig mellem alt fra at være i pædagogisk praksis sammen med børnene, administrative opgaver, tværfagligt samarbejde til håndtering af bygningsmæssige opgaver. I Gug Børnehave står vi på, at en højkvalitetsinstitution skabes gennem høj faglighed, nærvær, tryghed, humor og en mentaliserende tilgang.
Gug Børnehave er en del af Dagtilbud Gistrup, som består af 10 institutioner. Børnehaven er en 3-6 års institution, der er normeret til 40 børn fordelt på to aldersintegreret stuer. Børnehaven ligger som nabo til Gug skole og har sportsplads og skov i gåafstand.
Børnegruppens størrelse er medvirkende til, at alle børn kender alle voksne og alle voksne alle børn. Alle står solidt på, at oplevelsen af at blive set, hørt og forstået er afgørende for barnets trivsel og positive udvikling. Børneperspektivet og det pædagogiske læringsmiljø omkring dette er nøgleord i vores faglige arbejde. Der er altid et stort fokus på kerneopgaven og hvordan vi skaber de bedste rammer og tid hertil.
I børnehaven er der en dynamisk og justerbar medarbejdergruppe, hvor refleksion og evaluering er fast indlagt i den faglige organisering. Det er en ambitiøs gruppe, der fejrer succes og sætter hele tiden barren en tand højere for det pædagogiske arbejde. Der er en stor opmærksomhed på, at alle i medarbejdergruppen er hinandens positive faglige forudsætninger.
Institutionen arbejder ud fra en fælles udviklingsplan, som fungerer som et centralt strategisk styringsredskab for den pædagogiske leder og hele huset. Planen tydeliggør de pædagogiske fokusområder, kvalitetsmål og udviklingspunkter, som institutionen aktuelt er optaget af, og som danner grundlag for en målrettet og systematisk udvikling af praksis.
Som ny pædagogisk leder forventes du aktivt at anvende udviklingsplanen til at sætte retning, sikre fremdrift i de prioriterede indsatser og omsætte planens pejlemærker til konkret pædagogisk handling i tæt samarbejde med medarbejderne. Udviklingsplanen er dermed et bærende fundament for din ledelsesopgave.
I børnehaven vægtes omsorg, nærvær og betydningsfulde voksne højt. Der arbejdes med professionelle læringsmiljøer i børnehøjde.
Det tilbyder vi
Som pædagogisk leder kommer du dels til at være en del af fællesskabet i børnehaven og dels indgår du i et ledelsesteam med 9 andre pædagogiske ledere og dagtilbudslederen for området. I dagtilbud Gistrup er alle børn alles børn, og det betyder, at vi er sammen om at udvikle og lede institutionerne i Dagtilbud Gistrup. Vi er et velfungerende ledelsesteam, der har ambitioner på alles børns vegne og derfor har vi også kontinuerligt den pædagogiske kvalitet ”under luppen” (læs evalueringskultur).
Se yderligere information på børnehavens hjemmeside:
https://gugboernehaven.aula.dk/
Alle institutioner i Dagtilbuddet har deltaget i et udviklingsforløb i Nest. Gennem dette forløb har vi fået et fælles skærpet fokus på visuelle støttesystemer og den voksnes facilitering af udviklende læringsmiljøer og alle børns deltagelsesmuligheder.
Som leder får du mulighed for løbende faglig og personlig udvikling, herunder for eksempel Diplomuddannelse i Ledelse.
Vi tilbyder mentorordning og individuel sparring med dagtilbudslederen medhenblik på at skabe den bedste onboarding.
Dine kompetencer som leder
Helt overordnet arbejder vi ud fra Børn og Unges grundfortælling: Et dagtilbud i balance.
Det betyder, at du som pædagogisk leder skal kunne lede med en tydelig balance mellem hjerte og hjerne, skabe resonans i fællesskaberne og facilitere modige og generøse dialoger. Grundfortællingen er en del af vores faglige ståsted og noget, du aktivt skal kunne omsætte i hverdagen.
Har ovenstående vakt din interesse, så kom og bliv en del af vores stærke fællesskab, hvor vi kan i fællesskab og hvor din rolle er alsidig og dine bidrag meningsfulde.
Praktiske oplysninger
Du kan kontakte dagtilbudsleder Karin Andreasen på telefon 31 99 09 71 for yderligere oplysninger vedrrørende stillingen.
Stillingen som pædagogisk leder er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgningsfrist er den 12. januar 2026, og der afholdes ansættelsessamtaler den 21. januar 2026 om formiddagen.
Stillingen er aflønnet efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Forud for endelig ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference samt børne- og straffeattester.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere