Gør en forskel for de mindste i dit eget hjemDagplejere til område Slangerup og Frederikssund med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest 1. januar 2026.Drømmer du om at skabe en tryg og legende hverdag for små børn – og samtidig have friheden til at forme din egen arbejdsdag?
Som dagplejer i Frederikssund Kommune får du et selvstændigt, men aldrig ensomt job, hvor du arbejder professionelt med børns trivsel, læring og udvikling – hjemme hos dig selv.
Vi søger dig, der har hjerte for børn, et anerkendende børnesyn og lyst til at indgå i et fagligt og udviklende fællesskab. Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – det er dit engagement, din varme og din nysgerrighed på børns verden.
Hverdagen som dagplejerDu passer fire børn i alderen 0-3 år i dit eget hjem, og i perioder kan du have ét gæstebarn.
Du bliver en del af en legestuegruppe med 3-4 andre dagplejere, hvor I mødes hver uge til fælles leg, læring og kollegialt samvær.
Derudover besøger I hinanden og tager på ture – så børnene oplever nye fællesskaber, og du får stærke bånd til dine kollegaer.
Som dagplejer arbejder du 48 timer om ugen og optjener 7 ekstra fridage om året – og slipper for transporttid til og fra arbejde.
Det får du hos os- Et meningsfuldt job med stor frihed og ansvar
- Et stærkt fællesskab af erfarne og engagerede kollegaer
- Sparring, støtte og vejledning fra dagplejepædagoger
- Mulighed for at udvikle dine egne faglige interesser og kompetencer
- Mulighed for, at dit eget barn (0-3 år) kan indgå i pasningen
- Alt nødvendigt udstyr leveret af kommunen – inventar, legetøj, motorbarnevogn m.m.
- Et særligt skattefradrag på 60 % af årslønnen
Vi leder efter dig, der…- Skaber omsorg, nærvær og tryghed for børnene
- Sætter pris på et tæt samarbejde med forældre og kollegaer
- Arbejder ud fra Den styrkede pædagogiske læreplan
- Er klar til at åbne dit hjem som et trygt og inspirerende pasningstilbud
- Har gode rammer – både inde og ude – hvor børn kan lege, lære og udforske
- Har et røgfrit hjem
- Og ikke mindst – har lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok
Se mere om hverdagen som dagplejer her
En god start – En dag i dagplejenVil du vide mere eller høre, om jobbet kunne passe til dig?Kontakt Leder af Dagplejen Katja Dinsen på telefon 23 38 68 35 / 51 32 34 21.
Din ansøgning skal sendes elektronisk via linket.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende og vi forbeholder os retten til at ansætte, hvis den rette ansøger findes i perioden.
Børneattester vil i givet fald blive indhentet for ansøger, ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.