Flintehøj er et mindre børnehus med to vuggestue- og to børnehavegrupper. Flintehøj er en del af Område Bøgebakkens 7 børnehuse i Rudersdal Kommune. Vi er et område med engagerede medarbejdere og en ambition om at skabe trygge og udviklende rammer for børnene. I Rudersdal Kommune arbejder vi ud fra devisen: ”Vi Lykkes kun i fællesskab”.
Flintehøj er et NEST-børnehus. Der arbejdes efter samme pædagogiske principper i hele huset og der er etableret en NEST-gruppe med 4 pladser forbeholdt børn inden for autismespektret, i en af grupperne i børnehaven.
Huset er velsignet med en engageret medarbejdergruppe og en aktiv forældregruppe der alle yder en stor indsats for at lykkes i fællesskab og give børnene de bedste rammer for trivsel, dannelse, udvikling og læring.
Opgaven:Som daglig leder bliver du ansvarlig for at:
Som daglig leder i Rudersdal Kommune bliver du en del af et fagligt stærkt lederteam, hvor der er fokus på samarbejde og vidensdeling. Kommunens dagtilbud er organiseret i fem områder, hvor hver institution understøttes af en områdeleder og et velfungerende dagtilbudssekretariat.
Rudersdal Kommune lægger stor vægt på kompetenceudvikling for både ledere og pædagogisk personale. Alle ansatte tilbydes relevante kompetenceudviklingsforløb, blandt andet i samarbejde med Professionshøjskolerne Absalon og Københavns Professionshøjskole.
Som daglig leder i Flintehøj får du derfor mulighed for både at udvikle institutionen og din egen ledelsespraksis i en kommune, hvor kvalitet og udvikling er i fokus. Dagtilbudssekretariatet understøtter implementeringen og den løbende vedligeholdelse af NEST-pædagogikken.
Ansøgningsfrist og ansættelsesproces:Stillingen er på 37 timer pr. uge med forventet start 1. dec. 2025 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og mulighederne i decentral løn.
Hvis du har lyst til at tage udfordringen op og være med til at sikre en positiv fremtid for Børnehuset Flintehøj, så send din ansøgning og dit CV senest d. 19. oktober via portalen HR-on. Vi forventer en motiveret ansøgning samt et opdateret CV med relevant dokumentation for tidligere ansættelse og uddannelse.
Vi indhenter altid referencer for at sikre det bedste match til stillingen og Rudersdal Kommune benytter sig af digitalpost.
Første samtalerunde torsdag d. 23. oktober og eventuelt anden samtalerunde tirsdag d. 28. oktober.
Du er meget velkommen til at kontakte os og høre mere om huset og stillingen som daglig leder, ligesom du er velkommen til at komme på besøg.
Kontakt:
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Områdeleder Dennis Langelund Clemmensen på telefon 72 68 46 11 eller mail dencl@rudersdal.dk.