Daglig leder til aktivitets og samværstilbuddet Makers Corner

fuldtid
Daglig leder til aktivitets og samværstilbuddet Makers Corner
  • Roskilde kommune
  • Penselstrøget 66, 4000 Roskilde
Vil du være med til at skabe rammerne for recovery gennem fællesskab, kreativitet og bevægelse for borgere med psykisk sårbarhed?

Makers Corner i Roskilde Kommune søger en nærværende og engageret daglig leder med blik for både mennesker, faglighed og udvikling.

Om Makers Corner
Makers Corner er et åbent og selvvisiterende aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare borgere efter servicelovens § 79 og § 104.

Derudover har vi tilbud om beskyttet beskæftigelse og et udehold, der løser praktiske opgaver på tværs af socialområdet.

Vi arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang, hvor brugere skal opleve indflydelse, mening og fællesskab i hverdagen – altid med fokus på livskvalitet, mestring, empowerment og og inklusion i samfundet.

Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter både i og uden for huset og har fokus på motion, fællesskab og sunde måltider. Det er vigtigt for os, at give mulighed for at deltage i fællesskaber – uanset om det er i vores lokaler, i bydelen Musicon eller aktiviteter andre steder i byen. Det er endvidere en del af Makers Corners opgave at inkludere nye brugere i fællesskabet samt bygge bro til andre relevante tilbud i og omkring Roskilde.

,,En leder hos os skal kunne etablere netværk. Vi har brug for veje ud i lokalsamfundet.”
(bruger af Makers Corner)

Medarbejdergruppen har forskellige faglige baggrunde og stor erfaring med at udvikle aktiviteter, der understøtter den enkeltes recoveryproces. Fællesskabet i huset er præget af varme, nysgerrighed og en stærk tro på, at udvikling sker i relationer.

Om ledelsesopgaven
Hos os summer det af liv – nogle deltager i en aktivitet ude af huset, andre laver mad, dyrker yoga eller går en tur. Som leder forventes du at være synlig i fællesskabet og skaber rammer, hvor medarbejdere og brugere tager aktiv del i at få hverdagen og fællesskabet til at blomstre.

,,Empati, lydhørhed og gensidig respekt overfor hinanden”
(bruger af Makers Corner)

Vi tror på, at involvering er den bedste måde at lykkes. Derfor arbejder vi med en tilgang til ledelse, hvor du sætter retning og rammer, men også giver plads til medarbejdernes faglighed, idéer og initiativer.

Du leder i et miljø med høj grad af brugerinddragelse og kreativitet. Her er der kort vej fra idé til handling, og den løbende udvikling sker i dialog mellem medarbejdere, bruger og ledelse.

,,Jeg vil gerne at den nye leder har pulsen på kulturlivet (…) og søger mulighed for, at vi kan deltage.”
(bruger af Makers Corner)

Som daglig leder har du ansvar for drift og udvikling, medarbejdernes trivsel samt for, at Makers Corner fortsat er et trygt og relevant tilbud for brugerne.

Du leder en tværfaglig medarbejdergruppe og samarbejder tæt med områdeleder og kolleger i Socialpsykiatri og Rusmidler om at udvikle fagligheden på tværs.

I den første tid vil dit fokus være at skabe fælles retning og tydelighed i samarbejde med medarbejdergruppen, styrke samarbejdet med andre lokale aktører og videreudvikle Makers Corner som et åbent, inkluderende og kreativt fællesskab.

Som leder bliver du kulturbærer for et miljø, hvor involvering, refleksion og samskabelse er centrale værdier – og hvor vi lykkes gennem samarbejde.

Din profil

Ingen kan alt, men sammen kan vi det meste. Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant socialfaglig, pædagogisk eller anden faglig uddannelse
  • Har erfaring med ledelse – eller mod på at træde ind i rollen med støtte og sparring
  • Har blik for både faglig udvikling og administration
  • Kan balancere borgeroplevet, faglig og organisatorisk kvalitet
  • Kan give sparring og facilitere, at vi sammen skaber det bedst mulige aktivitets- og samværstilbud
  • Er reflekteret, tydelig og god til at prioritere og kommunikere
  • Har en lederuddannelse – eller lyst til at tage en, når tidspunktet er rigtigt
Vi tilbyder dig
Vores nye leder vil spille en central rolle i – sammen med brugere og medarbejdere – at drive og udvikle Makers Corner i tråd med den ’Vores tilgang’ til recoveryorienteret rehabilitering i Roskilde Kommune.

Du bliver en del af en engageret ledergruppe, hvor vi bruger hinandens erfaringer aktivt, sparrer på tværs og har fokus på at udvikle fagligheden sammen.

Vi tilbyder:

  • En dedikeret medarbejdergruppe med bred faglighed
  • Et stort handlerum, hvor du kan præge både daglig drift og udvikling
  • Et stærkt lederfællesskab i Socialpsykiatri og Rusmidler, hvor vi sparrer og udvikler fagligheden sammen
  • En tryg opstart med introduktion, løbende sparring og indføring i Roskilde Kommunes ledelsesværktøjer
  • Et arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed – og på at støtte borgerne i et selvstændigt liv på egne præmisser
I Roskilde Kommune gør vi meget for at give dig en god start som ny leder. Vi tilbyder bl.a. kurser for nye ledere, så du bliver godt introduceret til systemer og arbejdsgange. Vi ser det som en fælles opgave at klæde dig godt på – og at skabe rammer, hvor du kan trives og lykkes i dit lederskab.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere eller besøge Makers Corner, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Thomas Land Abrahamsen på 2348 6272 eller medarbejder Lars Bohm på 2462 9361.

Vi sætter gerne tid af til at fortælle mere om opgaven – både før og under rekrutteringsforløbet.

Ansøgningsfrist: 25. november kl 12.00
1. samtale: 2. december
2. samtale: 10. december (med caseopgave som samtalegrundlag)

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og fastsættes på baggrund af kvalifikationer og erfaring.

Bemærk: Der indhentes referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Log ind