Daglig leder søges til ny-organiseret regnskabskontor i Bramming

fuldtid
Daglig leder søges til ny-organiseret regnskabskontor i Bramming
  • Kirkekasserer Esbjerg-Fanø
  • Nørregade 52A, 6740 Bramming

Vi søger en daglig leder med et solidt kendskab til regnskab og økonomistyring til vores fælles regnskabskontor.  

Regnskabskontoret i Bramminge har lige nu 5 medarbejdere og udfører HR-, løn- og regnskabsopgaver for 30 menighedsråd i Skads Provsti og Ribe Domprovsti. 

Kontorets fremtidige opgave bliver udarbejdelse af budgetter, regnskaber, lønudbetalinger, ferie- og anden fraværsregnskab, daglig bogføring og de forskellige økonomirapporter herunder kvartalsrapporter for menighedsrådene, og i det hele taget bistå menighedsrådene med den daglige økonomistyring.  

En anden opgave for menighedsrådene, som omfatter rådgivning vedrørende ansættelser og personalesager, vil i den nye organisation blive håndteret af et separat team. Dette team vil operere selvstændigt og uafhængigt af kontoret. 

Du får en central rolle i at sikre en høj kvalitet i vores økonomiske rapporteringer og overholdelse af regnskabsprocedurer i henhold til lov om folkekirkens økonomi, bogføringsloven samt Provstiets tidsplan. 

Vi forventer at du selv er en del af det daglige arbejde, og at du herigennem skaber dig det overblik, der er nødvendigt for kontorets effektive drift. Samtidig forventes at du har lyst til at tage det daglige ledelsesansvar og at du kan motivere teamet ved at skabe et positivt og støttende arbejdsmiljø.  

Dine ansvarsområder: 

  • Daglig ledelse samt støtte og udvikling af teamet  

  • Holde overblikket igennem god planlægning og koordinering af daglige opgaver  

  • Optimering af arbejdsprocesser og overholdelse af regnskabsstandarder 

  • Budgettering, bogføring, betalinger, rapportering og økonomisk opfølgning 

  • Deltagelse i møder med menighedsråd samt andre samarbejdspartnere 

Vi søger en medarbejder, der

  • Har en uddannelse inden for regnskab eller revision 

  • Har lyst til at tage ledelsesansvar 

  • Eventuelt har erfaring med kirkeregnskaber 

  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner 

  • Er ansvarsbevidst og omhyggelig og sætter en ære i at levere høj kvalitet 

  • Er fleksibel og løsningsorienteret 

Vi tilbyder: 

  • Et afvekslende job med udfordringer 

  • Mulighed for at præge din egen hverdag og teamet 

  • Arbejde i en spændende og mangfoldig værdibaseret organisation med mange frivillige 

  • Ugentlig arbejdstid på 37 timer 

Det formelle: 

Regnskabskontoret er beliggende i Bramming Sogns Kirkekontor, Nørregade 52A, 6740 Bramming. 

Ansættelserne vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. 

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3. Årslønnen (ekskl. pension) aftales indenfor intervallet 402.395 kr.- 484.850 kr. (1. april 2025 niveau). OK tillæg på 921 kr. pr. år (1. april 2025 niveau) 

Derudover kan der indgås aftale om funktionstillæg hvis relevant. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem KKEF og Danmarks Kordegneforening. 

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til formand for KKEF Jens Muff Poulsen på telefonnummer 5161 7367 eller mail 3097fortrolig@sogn.dk. 

Log ind