Daglig leder søges til Børnehuset Solsikken

fuldtid
Daglig leder søges til Børnehuset Solsikken
  • Gentofte Kommune
  • Sankt Peders Vej 8, 2900 Hellerup

Daglig leder søges til Børnehuset Solsikken – en del af Øresundhusene, Gentofte Kommune

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børn i alderen 0–6 år? Har du lyst til at stå i spidsen for et engageret og fagligt stærkt team, hvor samarbejde, tillid og trivsel går hånd i hånd? Så er du måske vores nye daglige leder i Børnehuset Solsikken.

Om os

Solsikken er en integreret institution med plads til 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Vi er en del af Øresundhusene, som består af Børnehuset Solsikken og Eventyrhusene – tre huse, der arbejder sammen om fælles pædagogiske mål og værdier.

Hos os prioriterer vi et nærværende og tillidsfuldt samarbejde. Vi tror på, at beslutninger skal træffes dér, hvor de giver mest mening – tæt på børnene og hverdagen. Som leder i Solsikken er du derfor facilitator og sparringspartner for medarbejderne, og er med til at sætte retning, ikke kontrollant. Vi lægger vægt på, at børn og voksne oplever et trygt, inspirerende og anerkendende miljø.

Dine opgaver og ansvarsområder

Som daglig leder får du det daglige pædagogiske og personalemæssige ansvar for Solsikken. Du bliver samtidig en vigtig del af Øresundhusenes samlede ledelsesteam, der arbejder tæt sammen om kvalitet, udvikling og trivsel på tværs af husene.

Dine primære opgaver vil være:

  • At sikre høj pædagogisk kvalitet og en hverdag, hvor børn trives, lærer og udvikler sig.
  • At lede, støtte og udvikle medarbejdergruppen – gennem faglig sparring, tillid og tydelig rammesætning
  • At varetage den daglige drift, planlægning og ressourceanvendelse.
  • At samarbejde tæt med leder Claus Aarre, souschefer, kolleger i Øresundhusene og kommunens øvrige ledelsesnetværk.
  • At være i dialog med forældre og bidrage til et stærkt og respektfuldt forældresamarbejde.

Vi søger dig, som

  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne ledererfaring eller ledelsesuddannelse.
  • Trives med at tage ansvar og skabe struktur – men også give plads til medarbejdernes faglige dømmekraft.
  • Er lyttende, empatisk og ser styrken i forskellighed og dialog.
  • Er en nysgerrig sparringspartner, som hellere søger gode løsninger end at insistere på at få ret.
  • Ser det som et aktiv at indgå i et tæt og forpligtende ledelsesteam – både internt i Øresundhusene og eksternt i kommunens lederfællesskab.

Vi tilbyder

  • Et hus med hjerte, humor og høj faglighed, hvor du får lov til at sætte dit præg på hverdagen.
  • Et stærkt fællesskab i Solsikken, hvor samarbejde, refleksion og faglig udvikling er i centrum.
  • En kommune med tydelige visioner for dagtilbud:
    • Børn i Gentofte skal opleve trivsel, læring, udvikling og dannelse i inkluderende fællesskaber.
    • Ledelse udøves med tillid, samskabelse og nærvær, og beslutninger træffes så tæt på praksis som muligt.
  • God støtte og sparring fra lederkolleger, samt adgang til kompetenceudvikling og ledelsesnetværk.

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på fuld tid.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV senest 25/11-2925 via Gentofte Kommunes jobportal.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Claus Aarre på tlf.29211107 eller care@gentofte.dk.

I Solsikken og Øresundhusene tror vi på, at stærke fællesskaber skaber stærke børn – og at ledelse handler om at lytte, være med til at sætteretning, støtte og skabe mening sammen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind