Daginstitutionen Løvehjerte søger en pædagog på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2025.

fuldtid
Daginstitutionen Løvehjerte søger en pædagog på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. juni 2025.
  • www.aalborg.dk
  • 9210 Aalborg SØ

Om os:

Løvehjerte er en del af Dagtilbud Gistrup, som består af 10 institutioner. Vi ligger i Visse. Institutionen har plads til 44 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn og har et team bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere, en køkkendame, en studerende, en i flexjob og en pædagogisk leder. Børnehavegrupperne er integrerede med børn fra tre til seks år. Hver gruppe har fast personale tilknyttet, men vi er fælles om kerneopgaven. Vi arbejder ud fra et årshjul med læreplanstemaerne og organiserer os i mindre grupper.

Stillingen:

Vi søger en pædagog i børnehavegruppen på 37 timer. Du skal være indstillet på at kunne arbejde med hele aldersgruppen 0-6 år, da vi samarbejder på tværs i huset og hjælper hinanden ved sygdom, ferie o. lign. 

Pædagogisk praksis og stærke fællesskaber:
Vi arbejder i Aalborg kommune med stærke fællesskaber, som giver alle børn og unge mulighed for at lære, være, lykkes og gro.
Lære i fællesskab: i inspirerende læringsmiljøer, der fremmer nysgerrighed og kreativitet.
Være i fællesskab: i trygge og inkluderende fællesskaber, der øger trivsel.
Lykkes i fællesskab: ved aktiv deltagelse i legende og udviklende fællesskaber.
Gro i fællesskab: i respektfulde fællesskaber, der udvikler demokratisk selvtillid og dannelse.

Vores pædagogiske praksis begrundes i faglige refleksioner og evaluering. Vi har fokus på, hvad der rør sig i det enkelte barn, samt i hele børnegruppen. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene med udgangspunkt i den styrkede læreplan, herunder børnesynet og børneperspektivet, for der igennem at kvalificere den pædagogiske praksis.

Vi forventer at du:

- Er stærk i relations arbejdet med børn og forældre samt lægger stor vægt på samarbejde og inddragelse.
- Kan organisere det pædagogiske læringsmiljø med udgangspunkt i stærke fællesskaber og børneperspektiv.
- er innovativ og kan planlægge, gennemføre og evaluere den pædagogiske praksis.
- Har overblik og kan skabe struktur i det daglige arbejde.
- Udviser engagement og arbejdsglæde og tør bringe dig selv og din faglighed i spil.
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt både i små og store grupper.
- Er igangsættende og tager initiativ i hele institutionen – her tænkes også på det praktiske som fx oprydning.
- Er fleksibel og omstillingsparat og kan arbejde indenfor institutionens åbningstid, som er 6.15-16.45.

Det vægtes, at du tør bringe dig selv i spil, fagligt argumenterer for dine pædagogiske refleksioner samt er en loyal samarbejdspartner til de øvrige kollegaer. Vi er en udviklingsorienteret og engageret personalegruppe med forskellige kompetencer. Vi arbejder alle på at forbedre kerneopgaven med fokus på egne styrker, faglig sparring, arbejdsglæde og engagement. Desuden har vi fokus på psykologisk tryghed, signalværdi og et godt arbejdsmiljø.

Din ansøgning skal indeholde, hvilke tanker du gør dig om ovenstående samt hvad du kan tilføre vores daginstitution.

Har du lyst til at vide mere om Løvehjerte, kan du indhente informationer hos daglig pædagogisk leder Mette Marie Pallesen på tlf. 99823299 eller læse om daginstitutionen Løvehjerte på hjemmesiden daginstitutionenloevehjerte.aula.dk.

Stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.

Send din ansøgning elektronisk inden tirsdag d. 15/4-25

Ansættelsessamtaler forventes afholdt om eftermiddagen tirsdag d. 29/4-25 

Der indhentes straffeattest/børneattest samt referencer fra tidligere arbejdsgiver inden endelig ansættelse.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind