Vi søger en passioneret anæstesisygeplejerske til vores team! Så hvis du brænder for at levere høj kvalitet og omsorg til patienterne, vil vi gerne høre fra dig.
Du bliver en del af et dedikeret team på 12 anæstesisygeplejersker, 28 operationssygeplejersker, 6 opvågningssygeplejersker og mange andre dygtige kollegaer, der sammen driver afdelingen med fokus på høj faglighed og patientpleje og et godt arbejdsmiljø.
I vores dagkirurgiske afdeling er vi stolte af at levere omsorgsfuld og professionel behandling til både ASA 1 og 2 patienter, men også mere komplicerede patientforløb. Med 6 operationsstuer og en opvågningsafdeling udfører vi indgreb inden for gynækologi, mave-tarm og ortopædkirurgi – både for børn og voksne. Vores mål er, at patienterne føler sig set, hørt og trygge gennem hele deres forløb.
Åbningstider i afdelingen: - Mandag til onsdag: Operationsstuerne fra kl. 07.30 – 18.30 og opvågning til kl. 20.
- Torsdag og fredag: Operationsstuerne lukker kl. 15.30 og opvågning kl. 17.
- Fri i weekender og helligdage samt lavaktivitet i sommerperioden fra uge 26 – 33, hvor vi afvikler ferie.
Dit arbejdsområde: Du vil spille en central rolle i vores dagkirurgiske team, hvor du sikrer sikker og effektiv anæstesi under operationer og bidrager til overvågning og pleje af patienter i opvågningen. Sammen med vores tværfaglige team sørger du for, at patienterne får den bedst mulige pleje og behandling.
Din rolle inkluderer: - At sikre sikker og effektiv anæstesi til dagkirurgiske indgreb.
- Samarbejde med vores tværfaglige team for at sikre et smidigt forløb for patienterne.
- Deltagelse i oplærings- og efteruddannelsesprogrammer.
- Fokus på hele patientforløbet i dagkirurgi.
- Ind i mellem varetage postoperativ overvågning i opvågningen.
Hos os får du: - Et stærkt socialt fællesskab og fleksibel vagtplanlægning, så dit privatliv også kan fungere.
- Et skræddersyet oplæringsforløb med mentorordning, der matcher dine kompetencer og ambitioner.
- Et inspirerende arbejdsmiljø med erfarne kollegaer, der gerne deler ud af deres viden.
- Mulighed for at arbejde i en afdeling med fokus på effektive patientforløb.
- En engageret personalegruppe fra nyuddannede til meget erfarne sygeplejerske.
- Kompetencer for at arbejde med børn
Kvalifikationer: - Uddannet sygeplejerske med specialisering i anæstesi.
- Evne til at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
- Lyst til at være med til at udvikle dagkirurgien til gavn for en voksende patientgruppe
Send en ansøgning inden fredag d. 22. august - Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Ring til: Oversygeplejerske Hanne Westermann på telefonnr. 24646486 eller Chefsygeplejerske Jannie Grenaa Nielsen på 21299614 Vil du vide mere om os? Ring eller kom forbi til en kop kaffe. Følg os på Instagram! Dagkirurgisk Afdeling HVH (@dagkirurgisk_afdeling) • Instagram-billeder og -videoer instagram.com Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7