Cykelchauffør til blodprøveafhentning hos Center for Ejendomme

fuldtid
Cykelchauffør til blodprøveafhentning hos Center for Ejendomme
  • Center for Ejendomme
  • 2600 Glostrup
Vi søger en rutineret, pålidelig og serviceminded chauffør til cykel i vores afhentningsordning, som transporterer og leverer prøver mm. mellem praktiserende læger og laboratorier i Region Hovedstaden.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være:


  • Daglig kørsel af faste planlagte ruter - Ruterne afvikles på elcykler efter opgaveliste på mobil og inden for de angivne tidspunkter.
  • Afhentning af prøver og efterfølgende aflevering af prøver til laboratorierne i regionen
  • Afvikling af diverse ad hoc-opgaver
Der er tale om en deltidsstilling, hvor arbejdstiden udgør 25 timer pr. uge (hverdage 11.30-16.30). Den primære rute er en cykelrute. Der kan være brug for hjælp med afhentning i elbil i ferieperioder m.m., hvorfor kørekort er et krav.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du:


  • har erfaring som chauffør og har kørekort B.
  • kan fremvise straffeattest
  • kan anvende IT på brugerniveau
  • er udadvendt, energisk og meget serviceminded
  • er i god fysisk form
  • kan tale og skrive dansk
  • er vant til at arbejde selvstændigt og er kvalitetsbevidst i tanke og handlinger
  • kan arbejde under pres, holde hovedet koldt og samtidig bevare et højt serviceniveau
  • har en god stedsans samt kendskab til København
  • er punktlig og mødestabil
  • er omstillingsparat til at løse diverse ad hoc-opgaver som måtte falde ind, på cykel eller andet køretøj
Om os
Vi er en positiv arbejdsplads, hvor samarbejde har en stor rolle, og der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne. Du får kollegaer, der tager sig af indkøb, økonomi, lager, transport og logistikudviklingsprojekter.

Transport og Flådestyring servicerer og samarbejder med de kliniske afdelinger på regionens hospitaler. Derudover samarbejder og servicerer vi også private hospitaler og praktiserende- og speciallæger.


Vi anvender elbiler samt elcykler til vores afhentningsordning.

Der er pt. 190 ansatte i Enhed for Transport og Flådestyring, som er en del af Center for Ejendomme. Enheden er fysisk placeret i Fabriksparken 22, 2600 Glostrup.

Dit arbejde vil som udgangspunkt foregå fra et af vores 6 udkørselssteder, enten Enhed for Transport og Flådestyring i Glostrup, eller laboratorier og filialer på Amager Hvidovre, Gentofte Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital eller Regionsgården i Hillerød.


Du kan læse mere om Center for Ejendomme her.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Camilla Madsen på mail: camilla.norby.soegaard.madsen@regionh.dk.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.


Arbejdstiden er inden for tidsrummet 08.00 til 16.30
Der kan forekomme vagter i tidsrummet 07.30 til 18.30 samt på lørdage, søndage og helligdage.


Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores elektroniske rekrutteringssystem inden d. 30.07.2025

Samtaler vil blive afholdt løbende.



Om at redde liv og forbedre liv
I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.

Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus, møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Fakta


  • Koncerncentrene består af syv centre og et sekretariat
  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
  • Vi er 2.200 medarbejdere
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed og helhedssyn.

Log ind