Customer Success Advisor & Marketing Koordinator

fuldtid
Customer Success Advisor & Marketing Koordinator
  • Jobdanmark ApS
  • Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C

Customer Success Advisor & Marketing Koordinator

Forestil dig en hverdag, hvor du er kundens vigtigste sparringspartner – og hvor dine digitale evner er med til at løfte hele kundeoplevelsen. Lyder det som dig? Så er du måske vores nye Customer Success Advisor

Hos Jobdanmark søger vi en engageret og systemstærk Customer Success Advisor, der både kan skabe fremragende kundeoplevelser og samtidig bidrage aktivt til vores markedsførings- og kommunikationsindsats. Du bliver en del af et ambitiøst team i hjertet af Odense, hvor ansvar, samarbejde og innovation er i højsædet.

Hvad kan du forvente i rollen?

Som Customer Success Advisor bliver du en central del af Jobdanmarks kunderejse. Du bliver kundernes vigtigste kontaktperson og får ansvar for at sikre, at de bliver mødt med høj service, professionel rådgivning og effektiv koordinering.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har et naturligt servicegen og et oprigtigt ønske om at gøre en positiv forskel for både kunder og kolleger. Du er nysgerrig, digitalt stærk og trives med at jonglere flere opgaver på én gang. Du tager ansvar, har let ved at sætte dig ind i nye systemer og brænder for både kundeservice og kommunikation. Du arbejder struktureret, men kreativt – og du motiveres af at skabe synlige resultater.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en stærk serviceprofil og trives i dialog med kunder.
  • Har flair for digitale systemer, og lærer hurtigt nye platforme at kende.
  • Måske er nyuddannet, men med relevant erfaring fra studiejob, eller 1-2 års erfaring.
  • Har kendskab til kundeservice, backoffice, support eller koordinering.
  • Er skriftlig stærk og måske har lidt erfaring med tekst eller kommunikation.
  • Har kendskab til annoncering og organisk opsætning på Sociale medier.
  • Gerne har flair og kendskab til grafisk udformning – måske kendskab til Canva eller lignende.
  • Trives i både at arbejde selvstændigt og i teams


Som Customer Success Advisor vil du bl.a.:

  • Tage imod og besvare kundehenvendelser – både telefonisk og skriftligt – med nærvær, kvalitet og ansvarlighed.
  • Sikre, at kunderejsen efter købet fungerer effektivt – fra produktion til kampagneopsætning og levering.
  • Koordinere rekrutterings- og employer branding-kampagner.
  • Yde teknisk og praktisk support til kunder i brugen af vores løsninger og platforme.
  • Assistere teamet med bookinger, dataindhentning på kampagner og andre ad-hoc opgaver.

Som Marketing Koordinator vil du:

  • Udarbejde og publicere jobopslag og kampagner på LinkedIn og vores hjemmeside.
  • Planlægge og opsætte digitale annoncer og SoMe-kampagner for både kunder og Jobdanmark.
  • Bidrage med grafisk arbejde, f.eks. i Canva.
  • Skrive engagerende og relevante tekster såsom artikler, nyheder og kundecases til vores website og kampagner.

Du skal vælge Jobdanmark fordi:

Vi er en dynamisk og flad organisation, hvor vi løfter i flok og har et stærkt fokus på arbejdsglæde, ejerskab og gode relationer – både til kunder og kolleger.
Hos os får du:

  • En bred og ansvarsfyldt rolle med frihed under ansvar.
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores kundeoplevelser og processer.
  • Gode udviklingsmuligheder – vi støtter din faglige og personlige vækst.
  • En attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og medarbejderfordele gennem JFM, samt fleksibilitet til hjemmearbejde.

Tænder du på tanken om at være kundens vigtigste allierede – og bruge dine digitale skills til at løfte deres oplevelse til nye højder? Så er det nu, du skal tage springet og blive en del af Jobdanmark!"

Vi ser frem til at høre fra dig!

Arbejdssted: Jobdanmark, Banegårdspladsen 1, 5000 Odense C
Opstart: hurtigst muligt.
Jobtype: Fuldtid
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale, indtil vi har fundet den rette kandidat, ansøg via ”Ansøg knappen”.
Kontaktperson: Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kira Anja Paulin på telefon +4541720220.

 

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed. 

Skab din fremtid hos JFM

Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel? 

Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.

Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod. 

Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.

Med mere end 1700 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar. 
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.

Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar. 
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.

Log ind