For Zantio IT søger ReQT Consulting en Customer Relation Specialist, der brænder for at opbygge stærke kunderelationer og samtidig har flair for rådgivende salg og strategi.
Hos Zantio IT tror man ikke på den klassiske model, hvor en sælger lukker aftalen og derefter forsvinder. Her tager man ansvar for hele kunderejsen – fra første dialog og underskrevet aftale til onboarding, drift og videreudvikling af samarbejdet.
Du bliver derfor en af virksomhedens vigtigste relationelle nøglepersoner, hvor du kombinerer customer success, rådgivning og forretningsudvikling i tæt samarbejde med både kunder og interne specialister.
Om jobbet hos Zantio IT Som Customer Relation Specialist får du ansvar for dine egne kunder og deres samlede oplevelse med Zantio IT. I starten vil rollen have et stærkt fokus på customer success og kunderejsen, men over tid forventes det, at du også bidrager mere aktivt til salg og vækst gennem rådgivning, mersalg og nye kunderelationer.
Du bliver bindeleddet mellem kunden og Zantios konsulenter, supportteam og ledelse – og du sikrer, at samarbejdet fungerer både teknisk, kommercielt og relationelt.
Dine primære ansvarsområder - Primær kontaktperson for egen portefølje af kunder
- Sikre en stærk kunderejse fra aftale til onboarding og stabil drift
- Proaktiv opfølgning på kundernes oplevelse, support og drift
- Identificere risici i kunderelationen og sikre høj kundeloyalitet
- Udvikle eksisterende kunder gennem rådgivning og behovsafdækning
- Spotte muligheder for forbedringer inden for IT-drift, sikkerhed og compliance
- Udarbejde tilbud og oplæg samt udvikle fremtidens strategi for salg og customer success
- Bidrage til nysalg gennem netværk, referencer og relationsopbygning
- Koordinere mellem kunder og interne teams (konsulenter, support m.fl.)
- Udarbejde kundepræsentationer, statusrapporter og handlingsplaner
- Arbejde struktureret med pipeline, kundedata og opfølgning i CRM (HubSpot)
Zantio IT blev etableret i 2015 med en simpel vision: IT-support skal være personlig, ukompliceret og tæt på kunden. Du vil i jobbet møde en stærk kultur med fokus på god service, makkerskab og menneskelige relationer. Hos Zantio IT stræber man altid efter at give kunderne mere, end de forventer – og det samme gælder medarbejderne. Trivsel, udvikling og et godt arbejdsmiljø står højt på agendaen, mens ambitionen om at blive ”Danmarks bedste arbejdsplads” driver dem hver eneste dag.
Om dig Du trives i en rolle, hvor relationer, rådgivning og ansvar går hånd i hånd. Du motiveres af at forstå kundernes forretning og hjælpe dem med at træffe de rigtige IT-beslutninger.
Du er vant til at arbejde med både eksisterende kunder og opsøgende aktiviteter. Mange nye kunder kommer via netværk, anbefalinger og relationer, og derfor spiller din evne til at skabe tillid og relationer en vigtig rolle. Du er vant til processer, som tager tid, og som oftest starter med uformelle møder, hvor relationen og forståelsen for virksomheden skabes. Du kan afdække kundernes behov, og du forstår at analysere kundernes IT-miljøer, som du bruger som grundlag for et tilbud og oplæg, der fører til videre samarbejdsaftale og efterfølgende onboarding.
Din baggrund kan være forskellig, men vi forestiller os, at du: - Har erfaring med customer success, account management og rådgivning
- Har indsigt i IT-løsninger – gerne Microsoft 365 eller lignende
- Arbejder struktureret og følger opgaver helt til dørs
- Er god til at forklare tekniske emner på en enkel og tillidsvækkende måde
- Har en udadvendt, nysgerrig og relationsskabende personlighed
- Er ydmyg og professionel i din tilgang til mennesker og kunder
- Er komfortabel i netværk og i dialog med mange forskellige typer virksomheder
Zantio IT tilbyder Hos Zantio IT i Fredericia bliver du en del af en virksomhed med højt engagement, stærk faglighed og en uformel kultur. Her arbejder man tæt sammen om at levere høj kvalitet og skabe langvarige kunderelationer.
Du får en rolle med stor indflydelse og ejerskab over dine kunder samt mulighed for at præge arbejdet med både customer success og rådgivende salg. Hverdagen byder på tæt samarbejde med ledelse, konsulenter og support i et miljø, hvor kvalitet, relationer og god rådgivning vægtes højt.
Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, et stærkt kollegialt fællesskab, sociale arrangementer og frokostordning på kontoret i Fredericia. Løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt.
Hvis du motiveres af
relationer, rådgivning og forretningsudvikling og vil være en del af en virksomhed, der arbejder langsigtet med sine kunder, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgningsfrist Senest d. 30.03.26 – men gerne allerede i dag. Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtale.
Tiltrædelse Snarest muligt.
Søg jobbet Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".
Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting. Ønsker du yderligere informationer vedrørende jobbet som ”Customer Relation Specialist”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844.