Nationalmuseets enhed Kommerciel IT søger en CRM specialist til understøttelse af effektiv mailkommunikation for koncernens museer.
Nationalmuseets kommercielle IT afdeling er i gang med at opgradere hele den kommercielle IT infrastruktur og som en del af dette skal enheden fremadrettet fra centralt hold understøtte alle koncernens museer i deres mailkommunikation med gæster og potentielle gæster. Vi leder efter en CRM specialist med solid erfaring med at udvikle og drifte et digitalt automation set-up. Du vil indgå i det kommercielle IT-team, hvor vi sidder med systemejerskabet af museets kommercielle digitale systemer som f.eks. billetsystem, billet webshop, POS og CRM. Vi supporterer Nationalmuseets mange forskellige besøgssteder rundt om i landet, som udover Nationalmuseet København, bl.a. tæller Kongernes Jelling, Frilandsmuseet, Kronborg Slot, Krigsmuseet og Vikingeborgen Trelleborg. Vores opgave er at drifte og udvikle de kommercielle platforme, samt at forretningsudvikle efter besøgsstedernes ønsker og behov, så vi bringer UX optimerede digitale løsninger i spil for både interne brugere og museernes gæster.
Din opgave bliver i første omgang at facilitere en gennemgang af markedet for at identificere en platform, der opfylder de krav, der er til fremtidig e-mail marketing. Dernæst at implementere løsningen på tværs, sikre et driftsikkert set-up og løbende understøttelse af museernes brug af e-mail som kontaktpunkt.
Arbejdsopgaver Dine arbejdsområder vil blandt andet være at:
- Facilitere markedsafdækning af e-mail platforme og identificere den rette løsning
- Udvikle automation set-up for nyhedsbrevskommunikationen
- Sikre compliance i samtykke indhentning samt rettighedsstyring
- Understøtte museerne i opsætning af e-mail templates
- Understøtte og rådgive museerne ift. udvikling af nyhedsbrevs indhold
- Hjælpe med test og optimering af performance
- Dataindhenting og rapportering på nyhedsbrevs performance
- Medvirke til udvikling, der understøtter de digitale dele af kunderejsen
Kvalifikationer Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en relevant lang videregående uddannelse indenfor kommunikation eller marketing. Særligt lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaring og kendskab til at arbejde med kundeloyalitet gennem databaseret segmentering og målgruppeforståelse
- Har erfaring med at producere indhold til nyhedsbreve
- Er teknisk stærk og vant til at arbejde med nyhedsbrevs platforme
- Har erfaring med optimering og performance indenfor e-mail marketing
- Arbejder selvstændigt med dit fagområde og holder dig ikke tilbage for at komme med forslag og ideer til at optimere CRM-indsatsen. Også gerne på tværs af kundekontaktpunkter
- Erfaring med digital kommunikation i oplevelsesbranchen en fordel
- God til at interagere med mange forskellige personer og faggrupper med vidt forskellige digitale forudsætninger
- Udpræget teamplayer og sætter en ære i at yde support til kollegaer
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor den digitale indsats og udvikling er højt prioriteret for at kunne skabe endnu bedre oplevelser digitalt for vores gæster – og et team af engagerede kollegaer, der sætter pris på en humoristisk tone og et udviklende miljø.
Løn og ansættelsesvilkår Arbejdsstedet er på Nationalmuseet i København (Frederiksholms Kanal). Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har flekstid.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Overenskomst for Akademikere i Staten.
Stillingen ønskes besat 1. august 2025 eller snarest derefter.
Ansøgning Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside
www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 2. juni 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan i perioden 16.-26. maj indhentes hos Digital Marketing specialist Jannick Holm Hansen
jahh@natmus.dk eller telefon 41 20 60 36 og i øvrig periode desuden hos vicedirektør Henriette Povlsen på hdp@natmus.dk eller via telefon 4120 6738.
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseets formål er altid at være på opdagelse, og at arbejde på at være mere for flere. Vores fyrtårne er Værdifulde oplevelser, Levende viden og Bæredygtigt liv. Se mere om Nationalmuseet på
www.natmus.dk