Du bliver en drivende kraft i rapportering og effektivisering af finansprocesser i koncernens shared servicecenter. Du vil blive en del af et team på i alt 10 personer, der har ansvaret for, at alt vedrørende Økonomi, Controlling, HR, IT og Kommunikation fungerer i en udviklingsorienteret koncern med omkring 350 medarbejdere, og du vil i høj grad få mulighed for at udvikle dig i et fagligt stærkt miljø.
Koncernen består af to driftsselskaber samt et antal ejendoms- og holding selskaber, hvor du, sammen med Finance Manager og de øvrige medarbejdere i økonomifunktionen i vores shared servicecenter, sørger for rapportering af høj kvalitet, samtidig med at du støtter forretningen med analyser og bidrager til at oversætte tallene til handlinger der styrker indtjening og effektivitet.
Derudover medvirker du til at videreudvikle- og udarbejde budgetter, forecasts og månedsrapportering, og du trives med at agere proaktiv sparringspartner på tværs af organisationen. Vi søger ideelt en person der:
- Mestrer de regnskabsmæssige discipliner, og er i stand til at skabe overblik over tallene som understøttelse for ledelsesmæssige beslutninger.
- Trives i samspillet med gode kolleger der samarbejder og sparrer om løsningerne, men samtidig har ansvaret for egne opgaver.
- Kan kommunikere med og udfordre forretningen gennem datadrevet adfærd.
- Er indstillet på at støtte op om den øvrige økonomifunktion, både i form af udførelse af nogle af opgaverne ved behov, samt med sparring til proces og struktur i opgaveløsningerne.
Du kan se frem til en spændende og udfordrende rolle, hvor du får rig mulighed for at sætte dit præg på økonomifunktionen. Du får stor indflydelse på processer samt implementering af digitale løsninger, der skaber værdi på tværs af organisationen.
Koncernen vækster, og vi overtager således i nærmeste fremtid endnu et stort værksted. Du kan derfor se frem til at blive en del af en organisation i bevægelse og med ambitioner.
Økonomiprofil med en solid regnskabsteknisk værktøjskasse Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelsesbaggrund på minimum bachelorniveau.
Du har måske en baggrund som revisor eller controller, hvor du har erfaring med at drive og udvikle rapporteringen samtidig med at det regnskabstekniske håndværk er på plads.
Du er kendt for at have et godt overblik og være et skridt foran i dine analyser, fordi du som person hurtigt gennemskuer problemstillinger samt evner at koble tal med forretningsforståelse. Dette, kombineret med din faglige viden, gør dig til en efterspurgt sparringspartner. Du er fleksibel med høj arbejdsmoral og selvdisciplin, og så er du ikke mindst samarbejdsorienteret. Du bevæger dig naturligt fra ledergruppemøder til maskinrummet, har et smittende humør, går forrest, og bidrager positivt til den gode stemning.
Personligt Du skal være vant til at, der er mange forskellige opgaver der skal håndteres samtidig, og du kan tage selvstændige beslutninger.
Om os: Skifter Lastbil er en af Danmarks største lastvognsforhandlere med 5 afdelinger i henholdsvis Herning, Holstebro, Aabenraa, Padborg og Esbjerg. Virksomheden forhandler og servicerer Volvo og Renault lastbiler.
KH OneStop er dansk eneforhandler af Thermo King- og Frigoblock transport køleanlæg, og er i dag landets førende serviceleverandør til transportbranchen. Vores unikke koncept, OneStop, gør det muligt for vores kunder at få udført alle deres services ét sted.
Samlet driver koncernen salg og service af vores ydelser fra 15 lokationer i Danmark, og beskæftiger omkring 350 medarbejdere.
Ansøgning Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 15. januar 2026 og gerne før, da vi løbende kalder ansøgere til samtale.
Vi gør opmærksom på, at vi håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via linket i denne annonce. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til GDPR.