Vil du sætte strøm til Danmarks bedste event for startups og scaleups?
Foreningen Ignite søger en studentermedhjælper eller freelance Content & SoMe Specialist (10-12 timer/ugen)
Er du en haj til digital storytelling? Kan du fange energien fra en pitch-event i en fængende Reel og omsætte komplekse økosystem-strategier til knivskarpe LinkedIn-posts? Så er det dig, vi leder efter til at løfte Ignites kommunikation til næste niveau.
Om rollen
Vi er i gang med en spændende transformation. Fra at være et årligt event er vi nu en forening med aktiviteter året rundt. Din mission bliver at sikre, at vores community – fra startups og scaleups til investorer og corporate partnere – mærker værdien af Ignite hver eneste uge.
Dine primære opgaver:
Content Creation: Produktion af indhold (tekst, foto, video) til LinkedIn, Instagram og vores nyhedsbrev.
Community Management: Skabe liv og interaktion på vores digitale platform, JOYN, samt vores øvrige kanaler.
Storytelling: Fortælle de gode historier om de lokale starups, scaleup og investorer og de "matches", der opstår i Ignites regi.
Kampagneafvikling: Eksekvere på vores kommunikationsplan frem mod hovedeventet d. 17. september 2026.
Ad hoc: Lettere opdatering af website og grafisk opsætning af præsentationer.
Hvem er du?
Du er formentlig i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller journalistik – eller også har du egen virksomhed hvor du laver noget lignende.
Du skriver fejlfrit dansk og engelsk (vores hovedsprog til events er engelsk).
Du er selvkørende, tør tage initiativ og trives i et miljø med høj fart og iværksætterånd.
Du kan være studerende eller selvstændig ved siden af. Men det eren ansættelse og ikke en konsulent vi søger.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med værktøjer som Canva, Adobe-pakken eller lignende.
Hvad får du?
Netværk: Du får direkte adgang til cremen af det danske startup- og investormiljø.
Ansvar: Du får stor frihed til at forme vores visuelle identitet og tone-of-voice.
Fleksibilitet: Arbejdstiden er 10-12 timer ugentligt med stor fleksibilitet i forhold til dine studier eller andre projekter.
Base i Odense: Du bliver en del af et passioneret team med base i hjertet af Odense og kontor hos Coworking Plus.
Løn efter kvalifikationer
Ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning, dit CV og gerne 2-3 eksempler på indhold, du har skabt (f.eks. LinkedIn-posts eller videoer) til Mads Fugl på mads@igniteodense.nu
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.