CNC-operatører til fræs og drej

fuldtid
CNC-operatører til fræs og drej
  • NORDMARK MASKINFABRIK A/S
  • Kjeldgaardsvej 10, 9300 Sæby

Har du lyst til at arbejde med store komponenter til vindindustrien? Vil du have et job, hvor det, du producerer, bliver brugt globalt? Ønsker du at være en del af en virksomhed, der sætter en ære i kvalitet og service?

Vi søger løbende dygtige CNC-operatører til fræse- og drejeopgaver på vores fabrik i Sæby. Hos Nordmark er vi specialister i bearbejdning af store emner – blandt andet til vindindustrien. Med over 20 års erfaring i branchen har vi opbygget en stærk ekspertise og en kultur, hvor samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi prioriterer tæt samarbejde på tværs af fabrikken for at styrke relationer og optimere vores processer. Vi tror på, at nysgerrighed og faglig udvikling er nøglen til succes.

Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi prioriterer derfor sikkerhed og trivsel højt. Som en del af Nordmark forventer vi, at du deler disse værdier og aktivt bidrager til et stærkt arbejdsmiljø.

Om jobbene
Du bliver en vigtig del af et team og vil i det daglige opleve en høj grad af selvstyring og et godt samarbejde.

Fræs
Dine primære opgaver vil bestå i bearbejdning af store emner på:
• Fermat CNC Fræsemaskiner med Heidenhain ITCN 530 styring

Drej
• Honor Seiki PL-350CM CNC karruseldrejebænk med X- og Y-akser (Fanuc 32i-model B styring)
• Giana drejebænke med Siemens-styring
For at få succes i rollen vil følgende erfaringer og kompetencer være en fordel:
• Uddannet maskinarbejder/industritekniker
• Kendskab til Heidenhain iTcn 530-styring og/eller Fanuc-styring
• Mødestabil og fleksibel
• Ansvarsbevidst og løsningsorienteret
• Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt

Når du bliver en del af Nordmark, vil du også opleve vores fem kerneværdier: Competent, Credible, Collaborative, Climate-friendly og Committed. De danner grundlaget for vores virksomhed og måden, vi løser opgaver på.

Vi tilbyder
• Selvstændige og udfordrende stillinger i en uformel virksomhed
• En spændende arbejdsplads i vækst med et stærkt fagligt og socialt miljø
• Konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring og pension

Interesse
Hvis du er interesseret i en stilling, så skynd dig at sende dit CV og en kort ansøgning her. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi finder de rette kandidater.

Har du spørgsmål?
Kontakt Production Manager, Fræs, Finn Olsen på telefon: 2069 2458
eller
Production Manager, Drej, Michael Jacobsen på mobil 2095 7186

Nordmark er specialister i præcisionsbearbejdning af store komponenter til det globale vindenergimarked. Som totalleverandør til vind- og sværindustrien sætter vi en ære i konstant innovation og dybdegående ekspertise.
Vi er en fremsynet virksomhed, hvor innovation driver vores succes. Vores engagement i teknologidrevet udvikling og bæredygtighed sikrer, at vi altid ligger et skridt foran i branchens udvikling.
Med årtiers erfaring har vi opbygget en unik knowhow, og vi er stolte af vores højt kvalificerede medarbejdere, der besidder en indgående forståelse for de komplekse udfordringer, vores løsninger adresserer. Denne ekspertise udnytter vi til at levere integrerede løsninger, teknisk support og avancerede belægninger, som sikrer optimal ydeevne og lang levetid.
Vi arbejder målrettet på at integrere bæredygtighed i alle aspekter af vores forretningsmodel – fra reduktion af CO₂-aftryk og optimering af ressourceforbruget til etisk praksis og fremme af social inklusion.
Bliv en del af vores team, og vær med til at skabe de komponenter, der baner vejen for en bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Nordmark er ejet af investeringsfonden CataCap.

Log ind