Cloud Native Engineer med IaaS-fokus

fuldtid
Cloud Native Engineer med IaaS-fokus
  • Netic A/S
  • Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg Øst

Kan du infrastrukturen til fingerspidserne, og vil du være med til at bygge fundamentet for vores næste generation af hosting sammen med et team af dygtige og passionerede cloud native specialister?

Netic står over for en afgørende overgang: Vi skal flytte vores kritiske infrastruktur fra semi-automatiske processer til en fuldt softwaredefineret Infrastructure-as-a-service (IaaS) løsning, der understøtter dynamisk provisionering af Kubernetes-clustre gennem GitOps-principper.

Vi leder efter en erfaren infrastrukturspecialist, hvis stærke operationelle viden om netværk, storage og compute skal bruges som fundament for vores nye IaaS-platform.

Du bliver en del af det innovative Platform Development team i Netic, hvor du får erfarne kolleger, der er vant til at arbejde med moderne software definerede komponenter i et Cloud Native domæne der forandres hurtigt.

Din hovedopgave: sikre fundamentet

Din primære opgave er at bidrage med din dybdegående viden om, hvordan robust, skalerbar infrastruktur skal fungere. Du vil binde de fysiske/virtuelle lag sammen med de platform API’er som vores interne og eksterne kunder skal bruge til at provisionere infrastruktur resurser.

Hovedansvarsområderne er:

  • Bidrage med ekspertise: Levere teknisk ekspertise til designet af IaaS-platformen – især i forhold til performance, stabilitet og kapacitetsplanlægning.

  • Arkitektur: Deltage aktivt i valg og implementering af de underliggende teknologier - om det drejer sig om software defined netværk, storage eller virtualiseringsplatforme.

  • Bygge platform: Være med til at bygge og vedligeholde den platform, som vores operationelle teams og kunder bruger til at self-service de nødvendige infrastruktur resurser til at løse deres opgaver.

  • Sikre driften: Sikre at dag-2 driften kan håndteres sikkert i almindelig arbejdstid med minimalt arbejde.

Hvem vi leder efter:

Ideelt set har du erfaring med IaaS og cloud infrastruktur, men har du primært erfaring med klassisk infrastruktur er det også fint - hvis bare motivationen for at lære nyt er til stede. Så skal vi nok understøtte udviklingsdelen af rejsen.

Du har dokumenteret erfaring med design, drift og fejlfinding i komplekse virtuelle miljøer. Vi forventer stærke kompetencer inden for:

  • Netværk: Erfaring med layer 2/3, routing og design af skalerbare netværkstopologier. Kendskab til SDN-principper er en fordel.

  • Storage: Stærk viden om forskellige storage-typer (f.eks. Block, File) og hvordan man sikrer optimal I/O-performance og robusthed. Kendskab til software defined storage er en fordel.

  • Compute: Indgående kendskab til enterprise-grade virtualisering (f.eks. KVM, VMware) og optimering af virtuelle ressourcer.

Som person er du nysgerrig på nye måder at løse problemer på, du elsker at lære nyt og blive udfordret på din faglighed, og du er god til at samarbejde i et team, hvor den gode løsning findes gennem dialog og respekt for hinanden.

Hvorfor Netic?

Du får en unik mulighed for at være med til at forme fremtiden for vores Contain-platform. Contain er en hybrid Cloud Native Kubernetes platform baseret på best-in-breed open source-løsninger, så vores kunder kan hoste deres applikationer i public cloud, private cloud eller air-gapped miljøer.

  • Et teknisk stærkt og fokuseret team i Netic, som hjælper dig til at klare en stejl læringskurve inden for IaC og moderne orkestrering.
  • Mulighed for at forme arkitekturen og være med til at vælge de tekniske løsninger.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor gensidig hjælpsomhed og vidensdeling er i højsædet.

Hos Netic kan du se frem til en lang række medarbejderfordele ud over en konkurrencedygtig løn og pension. For eksempel:

  • Bonusordning og 6. ferieuge
  • Sundheds- og tandforsikring
  • Kantineordning med morgenmad, frokost, drikkevarer, samt frugt og eftermiddagssnack
  • Personaleforening med forskellige arrangementer
  • Motionsrum
  • Telefon, internet og budget til køb af tøj i vore medarbejdershop
Lyder det som noget for dig?

Hvis du tænker, at der er et match mellem dine interesser og vores muligheder, så send os din ansøgning og dit CV. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med udgangspunkt i vores kontor i Aalborg eller Århus. Der er ingen ansøgningsfrist, men vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Log ind