Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Hjemme- og Sygeplejen i Sønderborg kommune søger fire engagerede Civilsamfundsambassadører til at styrke vores indsats i lokalsamfundet. Der søges én civilsamfundsambassadør til hvert distrikt.
Som Civilsamfundsambassadør vil du arbejde tæt sammen med frivillige organisationer, seniorvejledere og kollegaer for at skabe positive fællesskaber, opspore ensomme borgere og forebygge ensomhed blandt ældre borgere.
Vi søger en person med erfaring i arbejdet med borgere, gerne med en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund. Du skal have viden om frivilligt arbejde og gerne erfaring med det. Det er vigtigt, at du er stærk på at skabe relationer, har erfaring med arbejdet i eget hjem eller udekørende funktion, og er interesseret i lokalsamfundet.
Du skal være opsøgende og nysgerrig på frivillige tilbud i nærområdet, kunne lokalisere borgere, der kan deltage i frivillige tilbud (ressourcespotting), og have gode formidlingsevner. Derudover skal du have overskud, handlekraft og gåpåmod, være kreativ og kunne tænke ud af boksen, samt være selvstændig og i stand til at skabe egne arbejdsopgaver. Du skal turde tage borgeren ”i hånden” og have mod på at skabe fællesskaber.
Som Civilsamfundsambassadør vil dine hovedopgaver inkludere at forebygge ensomhed og isolation, identificere borgere, der kan samarbejde om frivillige tilbud, og hjælpe ensomme ældre og ældre i udsatte positioner ind i positive fællesskaber. Du vil i samarbejde med frivillige organisationer iværksætte tiltag til gavn for den enkelte borger og deltage på møder i Hjemme- og Sygeplejen for at synliggøre og foreslå tiltag.
Kvalifikationskrav:
Faglige og personlige kompetencer:
Hovedopgaver:
Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads.
Som Civilsamfundsambassadør vil du blive en del af Hjemme- og Sygeplejen distrikt Nordals og du kommer til at referere til distriktslederen.
Der er fire distrikter i Sønderborg Kommune. Der er 10 plejecentre/dagcentre i kommunen. Derudover er der Center for Korttidspladser i Ulkebøl.
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 18. juni 2025.
Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Stillingerne ønskes tiltrådt pr. 1. august 2025. Ugentligt timetal: Fuld tid. Treårig projektstilling.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved chef for Hjemme- og Sygeplejen Marianne Krarup på telefon 27 90 73 73 eller distriktsleder i Nordals Anja Cecilie Krarup, telefon 27 90 65 33