fuldtid
Civil Elektronikfagtekniker eller IT-supporter til Kommunikationsværkstedet ved Air Control Wing på Flyvestation Karup
Er du uddannet inden for elektronik, og har du lyst til en afvekslende hverdag? Søger du en arbejdsplads med plads til personlig udvikling i nationalt og internationalt miljø? Så kan Air Control Wing tilbyde en spændende stilling ved Vedligeholdelseselementet i Karup
Om os
Air Control Wing er en af Flyvevåbnets operative enheder i Danmark. Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum, samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. Vi deltager også i internationale missioner. Air Control Wing lever op til Flyvevåbnets motto ”Altid indsat, altid klar”.
I Air Control Wing fokuserer vi på at skabe resultater gennem høj faglighed. Godt arbejdsmiljø og udvikling. Vi tror på vores medarbejdere er vores styrke og vigtigste ressource.
Air Control Wing er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med mange typer medarbejdere.
Air Control Wing er geografisk spredt med hovedsæde i Karup og enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm).
Air Control Wing, Logistics Maintenance Element Karup består af fire værksteder med i alt ca. 35 engagerede og dygtige medarbejdere, som blandt andet har fokus på Air Control Wings faste installationer i Karup samt den mobile kapacitet med flere delkapaciteter. Delkapaciteterne i den mobile kapacitet er modulopbyggede, og strækker sig fra et luftrumsovervågnings-/koordineringselement til et mobilt luftrums-kontrolcenter, der alle kan integreres i allierede enheders netværksbaserede systemer.
Air Control Wing imødeser, lige som resten af Forsvaret, at der vil ske en opbygning. Dette er i høj grad baseret på teknologi, hvorfor du kan blive en del af denne spændende opbygning.
Som enhed ønsker vi at profilere os som en respekteret, motiveret, professionel og altid indsatsberedt enhed, fuldt i overensstemmelse med vores pålagte beredskab.
Om stillingen
Du bliver en del af Vedligeholdelseselementets Kommunikationsværksted i Karup. Værkstedet har ansvaret for at opstille og vedligeholde de operative kommunikationssystemer. Du vil som en del af teamet være med til teknisk support af kommunikationsmateriel, herunder den praktiske gennemførelse af vedligehold, reparation, modifikation og installation. Du vil endvidere kunne komme til at yde faglig assistance ved internt og eksternt projekt- og udviklingsarbejde.
Vi tilbyder dermed et spændende og alsidigt job, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling i nationalt og internationalt miljø. Du vil få relevant uddannelse og sidemandsoplæring, inden du selv skal arbejde med udstyret og systemerne.
Arbejdsdagen i elementet er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog, og tilstræber at bringe hinandens kvalifikationer i spil på bedste vis.
I elementet sætter vi faglig udvikling højt, og din egen kompetenceudvikling vil være højt prioriteret i din udviklingsplan. Derfor må du påregne, at skulle deltage i kurser i både ind- og udlandet.
Om dig
Du er uddannet elektronikmekaniker, radiomekaniker, elektronik fagtekniker eller IT-supporter med forståelse for elektronik. Du har gerne erfaring med IP-netværk, radiokommunikation og intercom-systemer. Du sætter fokus på høj faglighed, fleksibilitet og kan i korte perioder håndtere at arbejde i situationer med pres. Desuden har du kørekort til kategori B.
Hvis du har erfaring med computerbaserede systemer, netværk og/eller radarsystemer er det en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du håndværkere ansættelsen du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Hvis du har en IT uddannelse ansættelsen du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tanja på telefon 72 84 55 34 eller ACW-LMKC-001@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 14. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. november 2025 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Air Control Wing
Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.
Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.