Cheflæge til Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup

fuldtid
Cheflæge til Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Gødstrup
  • Region Midtjylland
  • Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Visionær Cheflæge søges til at lede og udvikle Ortopædkirurgien i Gødstrup

Vi søger en ambitiøs og engageret cheflæge til Ortopædkirurgi, med solid faglig baggrund og visioner for specialets udvikling. Er du klar til at tage ansvaret for både drift og udvikling i en velfungerende afdeling? Så er dette din mulighed for at sætte retningen for fremtidens ortopædkirurgi.

Vi forventer at du har gode evner for at lede både drift og udvikling og er klar på at lede en gruppe af fagligt dygtige og engagerede funktionsledere og medarbejdere i tæt samspil med vores erfarne chefsygeplejerske. Du vil blive en del af en velfungerende afdeling, med fokus på høj faglighed, kvalitet i patientforløbene og en uddannelsesindsats ud over det sædvanlige. 

Vi forventer, at du er god til at lytte og kan skabe gode relationer, samtidig med at du kan sætte retning og skabe resultater. Vi har en tværfaglig ledelseskultur, hvor regler og silotænkning ikke får lov at sætte dagsordenen, så du skal have mod og lyst til at lede og skabe forandringer sammen med den øvrige ledelse, i en organisation, hvor omgangstonen er let og ligeværdig, og hvor vi tør gå nye veje.  

Om os
Vi er en afdeling præget af en kultur med imødekommenhed og gensidig tillid og vi tør dele meninger og holdninger – vi tror på, at det er afsættet for at løse opgaven, komme videre og levere på højt niveau. Den høje faglighed er omdrejningspunktet og vi tror på, at nysgerrighed i samarbejdet skaber de bedste betingelser for tværfaglig udvikling. 

Vores medarbejdergruppe udgør en god blanding af erfarne og nyansatte, der alle brænder for ortopædkirurgien. Arbejdsfællesskabet er kendetegnet ved at alle tager ansvar - i den daglige drift, udviklingen af faglighed og arbejdsgange. Det gode arbejdsmiljø og de gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt værdsætter vi og ser dem som forudsætningen for den gode kvalitet. 

Afdelingens ledelsesstruktur omfatter ud over cheflægen og -sygeplejersken, ledende overlæger og oversygeplejersker i både sengeafsnittet og klinikområdet. Vi har en professor som forskningsleder af vores Universitetsklinik for hånd, hofte og knækirurgi, samt en leder af vores sekretariat. I tæt tværfagligt samarbejde bidrager vi til afdelingens drift og udvikling, hvor vi har fokus på tværfagligheden samt at skabe de bedste patientforløb.

Din profil
Vi håber på at finde det helt rigtige match – en leder, der både kan inspirere, udfordre og samle.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Solid klinisk erfaring indenfor det ortopædkirurgiske speciale.
  • Erfaring med ledelsesopgaven.
  • Solid erfaring med tværorganisatorisk samarbejde.
  • Iderigdom og fremsyn så strategiske målsætninger omsættes til handling
  • Gerne erfaring med såvel forskning som udvikling og uddannelse

Vi forventer, at du er:

  • Beslutningsdygtig og kan sætte tydelig retning. 
  • Delegerende i din tilgang og tydeligt kommunikerende.
  • Initiativrig med blik for både de store og små dagsordner.
  • Opmærksom på at tænke og inddrage alle niveauer og samarbejdspartnere med i beslutninger.
  • Lyttende og nysgerrigt spørgende – på både din og andres vegne
  • Reflekterende på egen og fælles ledelse
  • Mestrer tværfaglig ledelse

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om afdelingen og om os på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/ortopadkirurgi/ 

Du kan også kontakte Lægefaglig Direktør Jens Friis Bak på 4093 7985 eller
Chefsygeplejerske Susanne Gammelgaard på tlf. 2021 1214

Ansættelse 1. februar 2026 eller efter aftale.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi gør opmærksom på, at der anvendes personprofil i forbindelse med ansættelsesprocessen, samt at der til samtalerne benyttes skriftlige cases med lidt forberedelsestid.

Test: (HR tilføjer dette) 
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). Husk at mærke ansøgningen.

Ansøgningsfrist søndag d. 16. november 2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted 1. december 2025. Vi gør opmærksom på, at der anvendes personprofil i forbindelse med ansættelsesprocessen. Tilbagemelding på profilen afvikles i uge 48.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind