Er du nysgerrig på hvordan vi kan styrke det ernæringsrelateret samarbejdet mellem fagprofessionelle og patienter? Har du lyst til at sætte nye standarder for ernæringspleje og vil stå i spidsen for at etablere en ny Ernæringsenhed - Så vil vi rigtig gerne møde dig.
Vi søger en dygtig kliniske diætist med ledelseserfaring som har ambitioner om at træde ind i en stilling som Chefdiætist på 37 timer om ugen.
Jobbet som Chefdiætist Dit ansvarsområde som chefdiætist er at varetage faglig- og personaleledelse af en gruppe af kliniske diætister. Der er i dag ansat 6 kliniske diætister og du skal være med til at ansætte op imod 10 nye kliniske diætister. Du kommer til at stå i spidsen for til at etablere en ny Ernæringsenhed.
Rammerne for den nye enhed er fastlagt ift. opgaveløsningen, men du skal være omdrejningspunktet for at enheden etableres til gavn for patienterne.
Dit ansvar vil blive at udvikle den faglige praksis inden for ernæring til patienter.
Det er en fordel, at du har kendskab til Sundhedsplatformen samt andre it tekniske færdigheder. Arbejdet er selvstændigt, og der kan i perioder være travle dage. Du vil være en del af ledelsesteamet under FM-køkkenet.
Om dig: - Du er uddannet klinisk diætist og fremgår af autorisationsregistret (dette er et krav)
- Du har ledelseserfaring, og har ledelsesuddannelse
- Du er en god chef, og fremmer det bedst mulige i dine medarbejdere
- Du besidder gode formidlingsevner via ansigt til ansigt, telefon og video
- Du har en solid videnskabelig viden om sundhed og ernæring
- Du arbejder databaseret og er målrettet
- Du er selvstændig, engageret og har lyst til at udvikle dig fagligt og personaleledelsesmæssigt
- Du bliver motiveret af at indgå i ledelsesmæssige samarbejder
Dine arbejdsopgaver: - Du holder dig opdateret på evidensbaseret praksis inden for klinisk ernæring og arrangerer relevant undervisning for diætistgruppen. Du bidrager til en læringskultur med kontinuerlig opkvalificering og faglig sparring
- Du deltager aktivt i videreudvikling af diætistens rolle på tværs af afdelinger og organisatoriske niveauer for at sikre, at opgaver og kompetencer tilpasses den aktuelle efterspørgsel og den faglige udvikling i klinisk ernæring
- Du driver faglige projekter og bidrager aktivt i hospitalets ernæringskomité med henblik på at fremme en ensartet og evidensbaseret tilgang til ernæringsbehandling
- Du tilrettelægger og optimerer den daglige drift, herunder planlægning af ferie, omsorgsdage, seniordage og barsel. Du afholder medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og varetager introduktion og onboarding af nye kollegaer med fokus på faglig forankring og trivsel
- Du sikrer optimal bemanding gennem rettidig og korrekt rapportering af vagtplaner, fravær og løn. Du samarbejder med enhedschef om rekruttering og budgetoverholdelse i forhold til lønrammer
- Du har ansvar for, at relevante data indsamles og anvendes systematisk til at understøtte kvalitetsudvikling
- Du har ansvar for, at diætistgruppens skriftlige og visuelle kommunikation med patienter og samarbejdspartnere er opdateret, tilgængelig og i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Du koordinerer opgaver uddelegeret fra hospitalets ledelse og sikrer inddragelse af medarbejdere på baggrund af faglighed og ansvar
Faglig udvikling og arbejdsmiljø På Bispebjerg og Frederiksberg hospital går vi op i faglig udvikling og trivsel. Som chefdiætist får du gode muligheder for egen kompetenceudvikling gennem ledelsesnetværk, efteruddannelse og sparring med tværfaglige ledelseskollegaer. Du understøttes i din faglige og strategiske udvikling, bl.a. inden for datadrevet kvalitetsarbejde, forandringsledelse og klinisk ernæring. Stillingen giver plads til faglig fordybelse og indflydelse på udviklingen af ernæringsområdet. Du får dermed et stærkt fundament for at bidrage til hospitalets overordnede mål og prioriteringer.
Sådan søger du Ansøgningsfrist 14.5.2025. Samtalerne afholdes uge 21+22. Ansættelse pr. 1.7.2025
Ved relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Allerup Nielsen, Enhedschef. tlf. 22794957.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Har du kvalifikationerne og har stillingen vakt din interesse, ser vi frem til at tale sammen med dig.
Om os Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af 500 ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.