Erhvervshus Fyn ønsker at intensivere arbejdet med Public Affairs/interessevaretagelse og søger derfor en chef, der får en central rolle i at sikre, at vi fremstår som en tydelig og professionel aktør i både lokale, regionale og nationale sammenhænge. Du bliver derfor en nøglespiller i arbejdet med at styrke vores position blandt beslutningstagere og nøgleaktører.
Om Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Fyn er platformen for et samarbejde mellem de fynske kommuner, og vi er en central aktør i udviklingen af det fynske erhvervsliv og det strategisk, politiske samarbejde. Som en fælleskommunal platform arbejder vi for at fremme vækst, innovation og bæredygtig udvikling på tværs af Fyn og øerne.
Vores opgaver spænder bredt – fra individuel sparring med de fynske virksomheder og strategisk erhvervsudvikling til turisme og koordination af større strategiske dagsordener og udviklingsindsatser.
I det arbejde er det afgørende, at Erhvervshus Fyn og Fyn og øerne har en stærk stemme i de politiske processer, der former rammerne for virksomheder og (erhvervs)udvikling lokalt, regionalt og nationalt.
Gennem en målrettet og strategisk indsats inden for public affairs ønsker vi at sikre en synlig og relevant position i forhold til beslutningstagere, samarbejdspartnere og andre nøgleaktører.
Om stillingen
Som chef for Public Affairs vil du være ansvarlig for at udvikle og implementere strategier og indsatser, der understøtter og forstærker vores relationer med politiske og organisatoriske stakeholders. Du vil arbejde tæt sammen med direktionen og få indsigt i strategiske satsninger, hvilket giver dig en unik mulighed for at påvirke vores fremtidige retning. Stillingen er placeret centralt i organisationen med reference til direktøren for Oplevelsesøkonomi, Politik og Partnerskaber.
Dine ansvarsområder
Udvikling og implementering af Public Affairs-strategier og indsatser.
Opbygning og vedligeholdelse af et stærkt netværk med politiske aktører og relevante organisationer.
Arbejde med både lokale, regionale og nationale stakeholders for at sikre en sammenhængende indsats.
Dine kvalifikationer
Du har dine skriftlige og mundtlige færdigheder på plads. Du kan fungere på alle niveauer og kan skabe relationer med meget forskellige interessenter. Du forstår at tilrettelægge din adfærd og kommunikation i forhold til den målgruppe, som du står overfor og bruger her din professionelle evne til at iagttage, reflektere og handle. Du lykkes, fordi du er tillidsskabende og agerer ordentligt over for dem, du er i kontakt med. Samtidig er du selvstændig, beslutningsdygtig og kan handle inden for det mandat, du har med dig. Herudover har du:
Dyb politisk og organisatorisk indsigt, forståelse og interesse.
Stærkt netværk politisk og ift. relevante organisationer.
Forståelse for at arbejde med såvel lokale som nationale stakeholders.
Minimum 3 års erfaring og dokumenterede, relevante resultater.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med mulighed for at gøre en reel forskel i vores organisation og i at løfte de fælles fynske politiske ambitioner - og at bidrage til udviklingen af såvel Fyn og øernes samt vores fælles samfunds fremtid.
Du bliver en del af stærk organisation med åbne, ambitiøse og allianceskabende kolleger, hvor vi trækker på hinandens kompetencer, er nysgerrige overfor hinandens ideer, og hvor vi interesserer os for hinanden både på et fagligt og mellemmenneskeligt niveau. Du kan derfor forvente stærk kollegial sparring og fællesskab.
Hvis du har den nødvendige erfaring og passion for Public Affairs, vil vi meget gerne høre fra dig.
Du kan læse mere om Erhvervshus Fyn her
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, der fysisk og organisatorisk er placeret i Erhvervshus Fyn, der har kontor i Odense.
Vi tilbyder en lønpakke, der svarer til din erfaring og kravene i stillingen. Vi har en god sundhedsordning, kantineordning og moderne kontorfaciliteter. Vi arbejder målrettet med at være- og skabe en attraktiv arbejdsplads med stor rummelighed og ansvarlighed. En arbejdsplads, hvor vi har en høj grad af tillid til hinanden og er optagede af, at vi har en god balance mellem arbejde og fritid.
Er du nysgerrig og vil du vide mere?
Uanset din baggrund, ønsker vi at høre fra dig. Vi søger personer, der bringer en mangfoldighed af perspektiver, erfaringer og faglige kompetencer. Hvis du har de nødvendige kvalifikationer og samtidig er motiveret, passioneret og klar til at bidrage til vores team, så send din ansøgning og CV. Ansøgningsfristen er den 9. juni 2025. Første samtalerunde forventes holdt den 16. juni, og anden samtalerunde den 23.juni. Vi anvender test i forbindelse med ansættelsen. Stillingen forventes besat med start den 1. august 2025.
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til direktør for Oplevelsesøkonomi, Politik og Partnerskaber, Rasmus Hessum på rh@erhvervshusfyn.dk - tlf. 29 33 54 25