Chef for Byudvikling i Odense

fuldtid
Chef for Byudvikling i Odense
  • Odense Kommune
  • 5000 Odense C
Sammen skaber vi en by, man ikke vil gå glip af.

Det er ingen hemmelighed, at der er fuld smæk på byudviklingen i Odense i disse år. Spektakulære byudviklingsprojekter ser dagens lys og skal lykkes: Udvikling af en helt ny bydel på det nuværende Universitetshospital, Odense Indre havn, udvikling af Odense midtby og realisering af et ambitiøst erhvervsområde i Odense Øst. Det er blot nogle af de konkrete projekter, der er på tegnebrættet.

Odenses politikere er ambitiøse på byudviklingens vegne og kræver kvalitet i udviklingen af byen – fra de helt store linjer til opmærksomheden på, hvad mindre projekter betyder for sammenhængskraften i byen – alt sammen noget, der ligger i chefen for Byudviklings portefølje.

Som chef for Byudvikling i By- og Kulturforvaltningen er der både mulighed for og forventning om, at du med høj faglighed og god ledelse kan drive den fortsatte udvikling i en progressiv kommune med markant høje ambitioner for udviklingen af byen. For hverdagslivet, kulturlivet og erhvervslivet i Odense.

Byudviklingschefens rolle, ansvarsområde og opgavefelt er mangefacetteret. Vi har således forventning om, at du bidrager værdifuldt i en række fora og roller:
 Byudviklingschef i Odense Kommune
Byudviklingschefen er i mange samarbejder og sammenhænge byens ansigt udadtil. Du vil skulle indgå i en lang række samarbejder i styregrupper og udviklingsprocesser, f.eks. i relation til Fremtidens Vollsmose og Grøn mobilitetsplan.
 Rådgiver og sparringspartner for rådmanden og By- og Kulturudvalgets øvrige medlemmer
Byudvikling har helt naturligt en meget stor rolle i Odenses nuværende udvikling og en stor del af de sager, som udvalget behandler på udvalgsmøderne, har dermed deres oprindelse i din afdeling.
 Chefgruppen i By- og Kulturforvaltningen
Sammen med den administrerende direktør, chefen for Politik & Strategi, chefen for Økonomi, Ejendom & Digitalisering og chefen for Kultur & Fritid udgør I forvaltningens topledelse.
 Chef for Byudvikling
Du har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for afdelingens tre kontorer gennem afdelingens tre kontorchefer og den kommende stadsarkitekt. Fælles for dem er, at de brænder for ledelse og for at skabe et rum til at tale om og udvikle ledelse sammen.
 Strategisk ledelse
Som chef på niveau 2 er du medlem af Odense Kommunens strategiske lederforum, som består af alle direktører og niveau 2-chefer i kommunens syv forvaltninger, pt. 35 medlemmer.
 Dine opgaver kredser alle om byens udvikling og ledelse af byens udvikling. På de indre linjer vil du umiddelbart arbejde ind i at etablere en ny funktion som stadsarkitekt for at styrke Odense Kommunes indsats for en smuk og bæredygtig by, og at sikre den endelige konsolidering af en ny organisationsstruktur.

Vi forestiller os, at du har en erfaringsbaggrund, der matcher stillingens kompleksitet, faglighed og ambitionsniveau. Du skal forstå og rumme det felt, du er chef for.

Vi ved godt, at vi stiller høje krav, men vi ved også, at det er en særlig post og at stillingen giver mulighed for at sætte sit aftryk på Odense by. Derfor har vi også en række ønsker til dine personlige kompetencer, som peger dels ind i rollen som byudviklingschef og dels ind i ledelsesopgaven. Og så er det altafgørende, at du læser vores nye Grundfortælling,  og tænker: ”Den forvaltning er jeg nødt til at blive en del af!”.

Læs meget mere om vores ønsker til din profil, om stillingen, Odense, By- og Kulturforvaltningen og rekrutteringsprocessen i det vedhæftede notat.

Ansøgningsfristen udløber den 31. marts 2025.

Log ind