Chef for Analyseenheden i Stab og Presse, Roskilde Universitet fra Roskilde Universitet

fuldtid
Chef for Analyseenheden i Stab og Presse, Roskilde Universitet fra Roskilde Universitet
  • Roskilde Universitet
  • Universitetsvej 1, 4000 Roskilde
Vil du stå i spidsen for at identificere og omsætte data og analyser til nye indsigter og løsnings­forslag til gavn for hele universitetet? Og kan du gå forrest i udviklingen af en mere proaktiv og løsnings­fokuseret analysetilgang på både uddannelses- og forskningsområdet?

Så er du måske vores nye chef til analyseenheden på Roskilde Universitet

Om stillingen

Roskilde Universitet står solidt placeret i den Sjællandske region med sunde kerneværdier og et klart defineret strategisk ståsted. Med udgangspunkt i Strategi RUC 2030: Interconnected, der sætter forskning først, har vi fokus på, at vi som universitet bidrager med forskning, viden og metoder til løsning af væsentlige samfundsrelevante problemstillinger, at vi har og udvikler stærke kandidatuddannelser med fokus på fremtidens efterspurgte kompetencer, og at vi er Sjællands universitet, som løfter uddannelsesniveauet, herunder bidrager til innovation og udvikling i regionen.

Analyseenheden er en central enhed i den nyetableret afdeling Stab og Presse. I staben arbejder vi med alt fra politisk betjening til kommunikation, presse, strategi, politik samt data og analyse. Vi søger nu en dygtig leder, der kan navigere i en kompleks organisation og skabe en hverdag i en analyse enhed, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.

Som analyse­chef spiller du en central rolle i arbejdet med at sikre et databaseret grundlag, når der arbejdes med de store reformer, politiske udspil, dimensioneringer og strategier. Du vil medvirke til at definere og løfte analyseområdet til næste ambitiøse niveau og sikre kvaliteten i de centrale analyser, tværgående analyser samt tilhørende PowerBI-rapporter. Du vil også være ansvarlig for opbygning og udvikling af universitetets monitoreringsmodel for både uddannelse og forskning. Som analysechef får du ansvaret for analyse­aktiviteter og universitetets centrale analyser samt tilhørende nøgletal. Du understøttes af et kompetent og professionelt analyseteam, som du i din personaleledelse sætter faglig og strategisk retning for. Du refererer til vicedirektør for Stab og presse Amalie Gatzwiller og indgår i afdelingens ledelse sammen med chefen for Rektorsekretariatet samt chefen for Kommunikation og Presse.

Vi er på udkig efter en engagerende og motiverende leder, som hviler i en solid analytisk faglighed koblet med en god politisk forståelse og et veludviklet interessentblik. Du har et stærkt udviklingsdrive, formår at skabe et overblik i komplekse sager og vil skabe resultater i fællesskab. Du er klar og præcis i din kommunikation – og en dygtig formidler.

Du skal:
  • Lede, udvikle og skabe fælles retning for en enhed, der arbejder med at leverer data og analyser af høj kvalitet.
  • Skabe stærke relationer og samarbejde på tværs af organisationen, så der sikres relevans af enhedens bidrag og sammenhængen til arbejdet med at løfte kvaliteten i uddannelserne.
  • Understøtte en god styring af den samlede opgaveportefølje i enheden og sikre gode rammevilkår for opgaveløsning og fremdrift.
  • Sikre at analyseenheden varetager ledelsesbetjening og bidrager med tværgående analyser og præsentationer, så ledelsen i de relevante sager kan træffe beslutninger ud fra et solidt og oplyst grundlag.
  • Du skal kunne formidle data i både skrift og tale, så der sikres en direkte og rettidig kommunikation internt og eksternt.
  • Udvikle en stærk analyse enhed der fremover også skal rumme forskningsdata
  • Være en nærværende leder og faglig sparringspartner.
  • Understøtte udviklingsprojekter og være med til at sparke idéer og løsninger i mål.
  • Være en strategisk sparringspartner for Vicedirektøren i Stab og Presse.


Én af dine første store opgaver vil være at få skabt et overblik over forskningsdata samt udvikle en tilhørende central analyse og monitorering.

Som leder får du ansvar for en enhed på ca. 7 medarbejdere med forskellige baggrund og kompetencer inden for data, analyser og PowerBI.

Hvem er du? Vi ved, at ingen kan alt, men vi søger dig, som:
  • Er en dygtig leder, der kan navigere, kommunikere og trives i en matrix-organisation.
  • Har et stærkt blik for data og analyser, formår at skabe et overblik i komplekse data og kan formidle disse til de relevante niveauer i organisationen
  • Har stærke relationelle kompetencer, blik for helheden og kan skabe følgeskab på tværs.
  • Har dokumenteret erfaring med udviklingsopgaver, facilitering og udarbejdelse af centrale analyser i en politisk ledet organisation.
  • Er visionær, strategisk stærk og kan prioritere.
  • Arbejder struktureret, har flair for processer og skaber fremdrift – og samtidig bevarer overblikket og sikrer kvaliteten i enhedens leverancer.
  • Er nysgerrig, initiativrig og god til at finde fælles løsninger.
  • Har en relevant akademisk uddannelse.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Stillingen som chef for analyseenheden er med ansættelse som chefkonsulent med personaleansvar med mulighed for tillæg efter forhandling.

Dit arbejdssted bliver på Universitetsvej 1, 4000 Roskilde i Trekroner. Forventet tiltrædelse er 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør for Stab og Presse Amalie Gatzwiller på brader@ruc.dk eller tlf. +45 61 95 11 52.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med din motivation for jobbet samt bilag, herunder eksamenspapirer og CV.

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er den 4. december 2025.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.

 

Log ind