Chauffør Aarhus: Vil du være med til at øge mobilitet i Jylland?

fuldtid
Chauffør Aarhus: Vil du være med til at øge mobilitet i Jylland?
  • NORDIAN ApS
  • Vesterlundvej 13, 2730 Herlev

Er du en erfaren chauffør på udkig efter nye udfordringer? Eller kunne du tænke dig at prøve kræfter med chaufførbranchen? NORDIAN søger både fuldtids- og deltidschauffører til persontransport i Aarhus.

Job med formål
Vi er en missionsdrevet virksomhed med målet om at øge mobiliteten for dem, der har mest brug for det i samfundet. Arbejdet består af garantikørsel af medborgere til og fra sygehuse, lægeaftaler, træningscentre, private hjem mv.

Om jobbet
Hos NORDIAN vægter vi ordentlige arbejdsforhold og et velfungerende arbejdsmiljø højt. Som chauffør i NORDIAN er du i fokus, og vi anser ærlighed, tilfredshed og solidaritet som nøglen til et godt ansættelsesforhold.

Som chauffør hos NORDIAN får du mulighed for at præge dine egne arbejdstider og arbejdsomgivelser. Jobbet er derfor både for dig, der foretrækker faste rammer og arbejdstider, og for dig, der ønsker en mere varieret og alsidig hverdag.

Arbejdstiden er typisk mellem kl. 06:00 og 19:00 og kan være fordelt over alle ugens dage, inklusiv weekendkørsel. Eventuelle særlige ønsker kan aftales ved ansættelsen.
 

Vi stiller følgende krav til vores kommende kollega:

• Du er mødestabil, ansvarsbevidst, velsoigneret og serviceminded.

• Du kan tale dansk.

• Du har et gyldigt taxikvalifikationsbevis (chaufførkort) til bil under 3500 kg med maks. 8 passagerer.

• BAB 1-2-3A+B certifikater.

• Færdselsrelateret førstehjælp.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Er du klar til at tage rattet og køre med os?

Vi tilbyder løn i henhold til overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus, med attraktive lokalaftalebaserede tillæg. Dertil får du pension og en sundhedsforsikring som en del af pakken.

Hvem er NORDIAN?

NORDIAN er et trafikselskab, skabt af chauffører for chauffører, med specialisering i at yde den bedste service inden for persontransport af borgere i den offentlige og halvoffentlige sektor. På blot få år er NORDIAN vokset med over 300% og har udviklet sig fra en mindre aktør til Danmarks førende trafikselskab inden for Flextrafik. Vi har dog over 10 års erfaring med at sikre borgerne en tryg og personlig rejse, som hver dag udføres af vores 130 dygtige chauffører og mere end 100 egne biler, spredt over Sjælland, Lolland og Falster.

NORDIAN blev grundlagt som en reaktion på det stigma, der var forbundet med at være handicap- og flextrafikchauffør, selvom vi ser det som et utroligt vigtigt og samfundskritisk erhverv. Vi ønskede derfor at skabe en organisation, hvor chauffører kunne være stolte af deres arbejde, fokusere på kvalitet og stræbe efter at blive de bedste inden for deres felt. Det var ud fra denne vision, at NORDIAN blev skabt.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=79bb7231)

Log ind