MP Denmark er en solid datadrevet virksomhed i vækst med 7 brands i Danmark og udland. Som en del af direktionen, vil du spille en central rolle i udviklingen af virksomhedens fremtidige vækstplaner.
Som producent og forhandler af kvalitetsstrømper og -strømpebukser har MP Denmark gennem de sidste 85 år gjort sig bemærket både på det danske og på udenlandske markeder. Opskriften på virksomhedens succes er deres engagerede medarbejdere, som konstant opdaterer deres viden om de nyeste trends, brug af bæredygtige materialer af høj kvalitet samt et stærkt salgsorienteret fokus mod både nye og eksisterende kunder.
Din rolle og ansvar
Som CFO får du det overordnede ansvar for økonomistyring og IT. Du bliver en del af direktionen og får stor indflydelse på den strategiske retning.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du får din daglige gang på virksomhedens hovedkontor i Herning, hvor du sammen med dine cirka 40 kollegaer vil opretholde en fælles teamånd og indgå i et positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglig sparring, såvel som at danne stærke personlige relationer. Ligeledes kan du forvente flere besøg årligt til fabrikken i Letland
Din faglighed
Om dig
Du brænder for økonomi og finder let den økonomiske sammenhæng på tværs af hele værdikæden. Du ved, hvilke dybdegående undersøgelser der går forud for en god investering, og kan også bremse en proces, som kan ende i en dårlig forretning. Du er helhedsorienteret og med din gode forståelse for, hvordan en produktionsvirksomhed fungerer, får du alle de økonomiske detaljer med i din planlægning, så dine forecasts og cash flow-analyser er gennemtænkte og præcise. Dine veludviklede IT-færdigheder gør dig i stand til ikke blot at vedligeholde systemet, men også udvikle nye løsninger, for eksempel mod et mere omfattende dataudtræk.
Du er glad for kollegaer og er hjælpsom af natur. Dit ledelsesansvar bliver primært fokuseret på den økonomiske drift, udvikling og strategi, men det forventes også, at du er i stand til at rådgive og motivere din nærmeste kollega i økonomiteamet samt de eksterne samarbejdspartnere.
Hvad kan du forvente
MP Denmark tilbyder en arbejdsplads, hvor tonen er uformel, og det sociale er i højsædet. Du kan se frem til at deltage i en lang række tilbud, arrangeret af personaleforeningen. På kontoret i Herning har du størstedelen af dine kollegaer inden for rækkevidde og kan dermed hurtigt få de svar, du søger, når du bevæger dig rundt i afdelingerne.
Som virksomhedens nye CFO kan du forvente et spændende og udviklende job med mange facetter i en dynamisk og kreativ virksomhed, hvor alle dage rummer nye muligheder.
Siden den første fabrik blev etableret i Danmark i 1937 har MP Denmark leveret førsteklassesvarer. Hovedkontoret, design og produktudvikling, administration og salg befinder sig fortsat i Herning, Midtjylland. Den vigtigste fabrik er i dag 100% ejet af MP Denmark og placeret i Letland, tæt på hovedstaden Riga, hvor der produceres kvalitetsstrømper og -strømpebukser året rundt. MPDenmark blev i 2022 solgt til den Nordjyske Kapitalfond Vækst Invest, som i dag er majoritetsaktionær af MPDenmark. Læs mere her: www.mpdenmark.dk
Kontakt og ansøgning
Ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Jannie Dybdal på mobil 31458646 hos PRO&CO, som varetager rekrutteringsopgaven for MP Denmark, eller bestyrelsesformand hos MP Denmark Per Schack Andreasen på mobil 25574057.
Send din ansøgning og CV til PRO&CO via knappen "Søg stillingen" herunder. Vi har ingen ansøgningsfrist og ansøgningerne behandles løbende.