Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet
Er du uddannet socialrådgiver, og har du lyst til at gøre en forskel for hjemløse med svære og mangeartede udfordringer såsom afhængighed, social udsathed og psykiatri? Vil du være med til at udvikle og omsætte M-ACT indsatsen i vores nye kerneteam, så skal du søge denne stilling.
Arbejdssted
Den fysiske arbejdsplads er Damagervej 2, 8260 Viby J. M-ACT kerneteamet er udekørende, og en del af metoden er at møde borgerne, hvor de opholder sig. Dvs. opsøgende arbejde i Aarhus skal forventes.
Hvad får du?
CF Boliger yder støtte i eget hjem efter Servicelovens §§ 85 og 85a. Boliger og støtte tilbydes borgere, som oftest kommer fra Servicelovens § 110 forsorgspladser. M-ACT Kerneteamet skal sikre en tværprofessionel, koordineret og vedholden indsats ud fra borgerens ønsker og håb for fremtiden. M-ACT Midt kerneteam vil tilbyde indsats til borgere, som er på vej i bolig eller er tilbudt bolig i Aarhus.
Vi søger en socialrådgiver til at styrke det socialfaglige arbejde i et tværprofessionelt team. Du er med til at skabe struktur og sikre en effektiv opgaveløsning med afsæt i en recovery- og empowerment-orienteret tilgang.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet omsætning af M-ACT-indsatsen, udarbejdelse af delmål og statusbeskrivelser, relationel koordinering og borgerens sagsbehandling. Vores primære fokus er at sikre en meningsfuld og effektfuld indsats for voksne i udsatte positioner, der bygger på praksismodellens kerneelementer.
Indsatsbeskrivelse - Modificeret ACT-indsats | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
M-ACT Midt kerneteam består fem medarbejdere, og teamet er forankret i CF boliger. Afdelingen har 15 fastansatte medarbejdere og en afdelingsleder. CF Boliger repræsenteres af følgende fagligheder; socialpædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og ergoterapeuter.
Du indgår i en engageret medarbejdergruppe. Der er faste teammøder, afdelingsmøder, faglig sparring og supervision. CF Boliger er præget af en mangfoldig og afvekslende hverdag med dygtige og kompetente medarbejdere i løbende udvikling. Vi arbejder både monofagligt og tværfagligt, hvor vi dygtiggør os i arbejdet med koblingskompetencer og relationel koordinering. CF Boliger arbejder med M-ACT metoden (Modificeret Assertive Community Treatment), som er en evidensbaseret støttemetode, der tilbyder en Recovery orienteret rehabiliteringsindsats til borgere med et højt støttebehov.
Hvad får du mere?
Hvad skal du lave?
Dine primære opgaver er at:
Din profil
Vi søger en kollega, der
Derfor skal du vælge os
Arbejdet i Center for Forsorg er meningsfuldt, og du skal anvende din faglighed til at tilrettelægge indsatser til borgere, som er på vej ud af hjemløshed. Du bliver del af et stærkt fællesskab, hvor vi anerkender og sætter stor pris på dit engagement. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, hvor du skal organisere den pædagogiske indsats, og du får mulighed for et tæt tværprofessionelt samarbejde. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er et fundament for vores faglige indsatser. Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan afdelingsleder Mia Bækskov kontaktes på mobil 4185 7816. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Forsorgshjemmet Østervang på vores hjemmeside på www.Aarhus.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning.
Ansøgningsfrist: 9. april 2025
Ansættelsessamtaler: 22. og 23. april 2025 på Forsorgshjemmet Østervang, Trankær Mosevej 25, 8310 Tranbjerg
Tiltrædelse: 1. juni 2025
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110, 107, 85 og 85a.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
09-04-2025