Centerleder til Plejecenter Søndervang

fuldtid
Centerleder til Plejecenter Søndervang
  • Pleje- og Seniorservice
  • Søndergade 12, 9631 Gedsted
🌞 Hvis du er klar til nye udfordringer efter sommerferien, så glæder vi os til at høre fra dig!

Ny leder til Plejecenter Søndervang – vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt plejecenter med lokal forankring og hjertevarme værdier?

Vi søger en ny Centerleder til Plejecenter Søndervang i Gedsted, da vores nuværende centerleder går på velfortjent pension.

Stillingen har tidligere været opslået, og vi har flere spændende kandidater. Da vi endnu ikke har fundet det helt rigtige match, genopslår vi nu stillingen – og måske er det netop dig, vi har ventet på? Vi vil derfor benytte sommeren til at finde den rette, som både har blik for mennesker, faglighed og forankringen i lokalsamfundet.

🏡 Om Plejecenter Søndervang
Plejecenter Søndervang ligger midt i hjertet af Gedsted – tæt på fællesskabet i byen. Her bor 26 beboere i plejeboliger samt én på aflastningsplads.
Vi er stolte af vores hjemlige atmosfære, det tætte samarbejde med pårørende og frivillige – og ikke mindst vores dygtige medarbejdere, der hver dag skaber trygge og meningsfulde rammer for beboerne.
Vi arbejder med værdierne respekt, livskvalitet og faglighed – og vi tror på, at det gode hverdagsliv skal være værdigt, aktivt og nærværende.

🎯 Dine vigtigste opgaver bliver at:
• Lede og inspirere et engageret og kompetent personale
• Understøtte et stærkt samarbejde med pårørende, frivillige og lokalsamfundet
• Varetage budget- og driftsansvar for plejecentret
• Bidrage til faglig og organisatorisk udvikling i samspil med ældreområdet
• Styrke faglig ledelse og udvikling på tværs af faggrupper
• Sikre en kultur med kvalitet, refleksion og læring
• Være medskaber af et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne

Du får et godt udgangspunkt i Vesthimmerlands Kommunes ledelsesgrundlag – og du står ikke alene. Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab.

👤 Vi håber, du er en leder der…
• Har en sundhedsfaglig baggrund, gerne med lederuddannelse i rygsækken
• Er synlig, lyttende og tillidsskabende
• Formår at skabe retning og overblik – også når det går stærkt
• Brænder for kerneopgaven og medarbejdernes trivsel og udvikling
• Har erfaring med faglig ledelse, gerne fra ældreområdet
• Evner at engagere på tværs af faggrupper og samarbejdspartnere
• Motiveres af samarbejdet med civilsamfundet og ser frivillige som en styrke
• Arbejder anerkendende med kvalitet, medinddragelse og respekt

🤝 Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af et stærkt lederfællesskab under Ældreområdet, som ledes af en afdelingschef og består af syv plejecentre og fire hjemme-/sygeplejedistrikter. Der er 11 ledere i alt, og som Centerleder refererer du direkte til afdelingschefen.

Du kan se frem til:
• En arbejdsplads med faglig stolthed og stærkt kollegialt fællesskab
• Gode muligheder for at sætte dit præg på hverdagen og fremtiden
• Tæt sparring og samarbejde i kommunens tværgående lederteam
• Mulighed for udvikling i en organisation med højt til loftet – og hjertevarme værdier

đź“… Vil du med ombord?
Ansøgningsfrist: 11. august 2025
Vi forventer at holde første samtalerunde d. 21. august og herefter en anden samtale d. 28. august. Mellem de to samtaler, udarbejdes en personprofil.

ℹ️ Mere information?
Du kan læse mere på www.vesthimmerland.dk – her finder du blandt andet information om sundhedstilbud til medarbejdere. Sundhedstilbud til ansatte.

Du kan også rekvirere vores ledelsesgrundlag “Ledelse på Vesthimmerlandsk” ved at sende en mail til: metr@vesthimmerland.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Mette Rohde på tlf. 61 13 88 22 eller mail: metr@vesthimmerland.dk. I uge 30/31, træffes jeg kun på mail.

Log ind