Center for Skole og Læring søger adjunkter/lektorer indenfor fagområdet Matematik

fuldtid
Center for Skole og Læring søger adjunkter/lektorer indenfor fagområdet Matematik
  • Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde
  • Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Vi søger adjunkter/lektorer indenfor det matematiske fagområde. Gerne med erfaringer fra praksis og med en fornemmelse for, hvad der rør sig i kommunerne i forhold til matematikfeltet.

Når du skal undervise på grunduddannelsen, kan det foregå på begge centerets lokationer (Roskilde og Vordingborg), men du vil have base i Roskilde. Du skal være forberedt på en del transport i forbindelse med diverse opgaver i samarbejde med kommunerne.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Du skal derfor facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motiverede studerende, så de bliver så dygtige som muligt. Du skal også bidrage til at skabe et godt studiemiljø, der sikrer trivsel og en høj gennemførsel blandt de studerende.

Din profil
Du er optaget af at udvikle uddannelse, undervisning og efter- og videreuddannelse. Samtidig har du en god professionsforståelse med kendskab til folkeskolen og erhvervsskolerne. Kan du se dig selv i nedenstående, så kan det være dig vi har brug for:

En engageret underviser. Du har solid erfaring med at undervise og vejlede voksne, og forstår at gøre din undervisning engagerende og vedkommende. Du er engageret og brænder for de studerende, og du er optaget af at videreudvikle og styrke studieengagement.

Stærke kompetencer. Du har indgående erfaring med at anvende og videreformidle dine kundskaber. Det er en fordel, hvis du har stærke kompetencer til at undervise på engelsk. En del af undervisningen foregår på vores e-læringsplatform, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har erfaring med e-læring samt virtuel og netbaseret undervisning. Det er en fordel, hvis du også har konkrete erfaringer fra skolens verden.

Holdspiller. Du har stærke relationelle kompetencer, er samarbejdsorienteret og fleksibel. Samtidig er du resultatorienteret, kvalitetsbevidst og handlekraftig. Du indgår konstruktivt og løsningsorienteret i arbejdsfællesskaber og er en udpræget holdspiller.

Derudover forventer vi os, at du har:
  • kendskab til eller interesse for uddannelsessektoren og kerneområderne grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling.
  • en relevant akademisk uddannelsesbaggrund på kandidat-/masterniveau.

Dine arbejdsopgaver
Som underviser på læreruddannelsen vil du have en række forskellige opgaver i løbet af en arbejdsuge:

Undervisning og vejledning. Dine primære opgaver vil være at undervise og vejlede de studerende i faget Matematik. Du skal selv tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen, og løbende være med til at udvikle den. Derudover forventes det, at du kan indgå i at udvikle vores samarbejde med kommunerne på matematikområdet.

Et aktivt og spændende studiesocialt miljø. Vi lægger vægt på, at vores studiemiljøer er præget af liv og engagerede studerende, der kan få kompetent sparring og støtte i både studiegrupper og fra deres vejledere. Din rolle på læreruddannelsen vil blandt andet være at bidrage aktivt til, at de studerende vil opleve vores studiemiljøer som levende, og som mere end et uddannelsessted.

Fagligt samarbejde er en del af hverdagen. Du bliver en del af et fagligt fællesskab i din faggruppe. Du skal ofte samarbejde med faggruppen fx når undervisningsforløb skal sammensættes eller når læringsformater skal udvikles, testes og evalueres.

Dine kolleger
Absalons læreruddannelse i Roskilde er en del af Center for Skole og Læring. Ud over læreruddannelsen rummer centret også efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling samt CFU/Center for Undervisningsmidler. Vi er cirka 170 medarbejdere i Center for Skole og Læring, og vi er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø med en ligefrem og uhøjtidelig omgangstone, godt humør og et stort engagement blandt alle ansatte. Vi lægger vægt på, at man kan sige tingene lige ud til hinanden, og at der er plads til forskellighed.

Du vil få primært ansættelsessted på Campus Roskilde.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. januar 2026
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Morten Birk Hansen på mobh@pha.dk
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 10. december 2025
  • Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor

På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Log ind