Er du fysioterapeut eller har en idrætsfaglig baggrund? Så kig med her – vi søger to nye kollegaer. Er du optaget af at sætte borgeren i centrum, når det handler om rehabilitering og patientrettet forebyggelse? Trives du med en alsidig hverdag, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd? Og har du lyst til at være en del af et dedikeret og engageret team?
Så kunne det meget vel være dig, vi leder efter i vores træningsteam på Center for Diabetes, Hjertesygdomme og Lungesygdomme i Københavns Kommune.
Vi søger to nye kollegaer med træningsfaglig baggrund – det kan være, du er fysioterapeut, idrætsuddannet eller har en anden relevant kandidatuddannelse. Det vigtigste for os er, at du brænder for at gøre en forskel for mennesker med kronisk sygdom – og at du kan se dig selv i et tæt, tværfagligt samarbejde.
Om os Center for Diabetes og Hjertesygdomme er et ambitiøst og nationalt førende center indenfor rehabilitering og forebyggelse, og er derfor et af Københavns Kommunes faglige fyrtårne. Hos os arbejder omkring 45 dedikerede medarbejdere bestående af diætister, sygeplejersker, fysioterapeuter, akademikere, administrative medarbejdere og en lægefaglig chef – tæt sammen i tværfaglige teams.
Vi er i et organisatorisk fællesskab med Center for Lungesygdomme, som har 17 medarbejdere.
Vi leverer patientrettet forebyggelse af høj faglig kvalitet til borgere med type 2-diabetes, hjertesygdomme og lungesygdomme. Vi brænder for at skabe lighed i sundhed gennem personcentrerede og evidensbaserede indsatser.
Vi er samtidig et center i konstant udvikling – hvor faglighed, samarbejde og hjerterum går hånd i hånd.
Dine arbejdsopgaver - Varetage fysisk træning på hold
- Afholde afklarende samtaler om borgers behov med udgangspunkt i PRO og 4 K-modellen
- Varetage samtaler om bevægelse på individuelt niveau
- Deltage i gruppebaseret undervisning til borgere
- Være kontaktperson for borgere
- Tilrettelægge forløb sammen med borgeren og i tværfagligt team
- Mulighed for at deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde
Hvem er du? Du er først og fremmest en god kollega, og du har lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Vi har stor bredde i vores borgergruppe, og det er derfor vigtigt, at du kan møde alle borgere med respekt og nærvær – uanset hvor de er i livet.
Du besidder en høj faglighed, er nysgerrig på ny viden og har professionel tilgang til dit fag.
Det er et plus, hvis du har undervisningserfaring, og hvis du kan lide at tænke kreativt i træningen – både ude og inde.
Arbejdet i vores center er meget alsidigt, og du vil skulle have mange kompetencer i spil.
Vi søger derfor en kollega med erfaring indenfor f.eks. rehabilitering, hospital, socialpsykiatri og/eller erfaring med samarbejde med andre sektorer, herunder hospital og idrætsforeninger.
Arbejdsvilkår Arbejdsstedet er Center for Diabetes og Hjertesygdomme og Center for Lungesygdomme.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med en fast arbejdsdag om ugen til kl. 19.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. september 2025 – eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Er du nysgerrig? Vil du høre mere, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Anne Friis på 23 70 20 64.
Du kan også læse mere om os her Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025 Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 12. juni.