CEGO søger dygtig softwareudvikler til Platform-teamet

fuldtid
CEGO søger dygtig softwareudvikler til Platform-teamet
  • CEGO A/S
  • Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Trænger du til nye udfordringer i en international vækstvirksomhed med en stærk kultur, hvor der er høj grad af metodefrihed? Så er det måske dig, vi leder efter.

CEGO er en ambitiøs softwarevirksomhed beliggende på havnefronten i Aalborg. Rammerne er uformelle, og der er højt til loftet i en hverdag med fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi driver et af Danmarks største online casinoer og opererer desuden i England og Sverige, ligesom vi udvikler både spil og platform in-house.

Vi søger en softwareudvikler til vores Platform-team, der består af 38 medarbejdere fordelt på fem teams, hvor alle arbejder med hver deres forretningsområde lige fra integrationen af spil på vores platforme, betalingsløsninger, markedsførings- og kampagneværktøjer, ansvarligt spil og KYC (Know-Your-Customer) løsninger, UX og udviklingen af interne værktøjer.

Initiativrig softwareudvikler med stærkt fagligt fundament
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig for os, men vi forventer, at du er fagligt dygtig og en ambitiøs holdspiller, der har erfaring med:

  • Højniveau sprog
  • REST baserede API’er
  • Distribuerede systemer - eksempelvis microservice

Du er klar til nye spændende udfordringer og en rolle, hvor du kan fordybe dig i ét forretningsområde af gangen og styrke dine kompetencer indenfor dit fag. Du er klar til at blive en del af en attraktiv virksomhed, med en stærk kultur og et arbejdsmiljø præget af passion, arbejdsglæde og stærke sociale relationer, hvor der kort fra tanke til handling og høj grad af medindflydelse.

Helt konkret garanterer vi:

  • Du bliver en del af et selvstyrende team, hvis medlemmer selv har indflydelse på, hvordan der arbejdes
  • Ingen tidsregistrering af arbejdsopgaverne og meget få deadlines
  • Høj grad af fleksibilitet i arbejdsdagen, som inkluderer flexordning og politik om nul overarbejde
  • Du får en erfaren personlig mentor til sparring og rådgivning
  • Mulighed for at bidrage til den overordnede arkitektur og fremtidige teknologivalg mv., da vi selv ejer hele platformen
  • En flad og uformel organisation, hvor vi arbejder agilt og iterativt, da vi samarbejder på tværs af afdelinger og funktioner i åbent kontormiljø
  • At du kommer til at arbejde med en moderne og up-to-date tech-stack, som blandt andet tæller PHP/Laravel, MySQL, REST APIer, Docker, Kafka og Redis. Husk, vi forventer ikke, at du har kendskab til alle teknologierne.

Unik kultur og stærke sociale relationer
Vores kultur er unik, og det samme er vores position i markedet, hvor vi med vores hyggespil går forrest på ansvarligt spil-tiltag. CEGOs forretning bygger på 23 års erfaring med produktion af spil indenfor casual gaming samt online casino-drift på licenserede markeder. Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater, og derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet, men samtidig har det sjovt.

Vores ansættelsesvilkår inkluderer naturligvis pensionsordning, sundhedssikring og kantineordning med morgenmad og frokost, ligesom vi har vide rammer og fleksible arbejdstider samt politik om nul overarbejde. Vi er 130 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 36 år, der samles om måltiderne og sociale arrangementer lige fra brætspilsaftener til fester. Vi tror på, at jo bedre vi kender hinanden, des bedre arbejder vi sammen, og vi tager gerne en omgang bordtennis i funroom’et, ligesom ugens faste højdepunkt er hyggen over fredagsbrunchen.

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret i stillingen, men har ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så kontakt HR Manager Sarah Meier på sm@cego.dk eller tlf. 6089 3464.

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale.

CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Virksomhedsbeskrivelse
CEGO A/S har eksisteret siden 2000 og driver i dag en række datterselskaber med forskellige online casinoer i såvel Danmark som internationalt. I 2012 lancerede vi Spilnu.dk, og vi var blandt de første der fik en casino-licens fra Spillemyndigheden, da den danske spillovgivning blev liberaliseret.

Spilnu.dk er unikke spillemaskiner, som alle er udviklet og produceret in-house. De er baseret på den klassiske "enarmede" fra spillehallen, som er tilsat en god dosis bonusspil, som giver en ekstra dimension til den klassiske spiltype og masser af ekstra underholdning. På Spilnu.dk er der fokus på hyggen og det sociale, hvor spillerne kan chatte med hinanden, mens de spiller.

I 2020 indtog CEGO det svenske marked, hvor vi hedder Lyckost.se, mens vi i 2021 tilføjede UK, hvor vi kalder os Happy Tiger. CEGO A/S er ejet af tre Aalborgensiske iværksættere og VIA equity.

Du finder os i vores inspirerende kontor på havnefronten i Aalborg, hvor vi beskæftiger cirka 130 medarbejdere indenfor alt lige fra spiludvikling, webudvikling, spil- og lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration samt platform drift og -udvikling. Dertil kommer en række understøttende afdelinger i form af Compliance & Legal, Marketing, Økonomi og HR.