Center for Alkohol- og Stofbehandling (CAS) er et tværfagligt behandlingscenter med eget myndighedsansvar. Vi tilbyder en bred vifte af behandlingstilbud inden for både Sundhedslovens § 141 og 142 samt Servicelovens § 101.
Vi er et tilbud i udvikling, og det er vigtigt, at du trives i udvikling og forandringer. Vi står over for en flytning forventeligt i første halvår 2026, og indtil den forventede flytning er vi organiseret i to huse ved siden af hinanden. Det ene huser de sociale behandlingstilbud, det andet sundheds-og lægefaglige behandlingstilbud og den medicinske udlevering (ambulatoriet)
Ud over flytningen arbejder vi også med at justere og optimere vores behandlingsforløb og vores organisering. CAS er aktuelt i gang med at tilrettelægge vores behandlingstilbud med langt større fokus på det tværfaglige samarbejde omkring borgeren og dermed også en tværfaglig sammensætning af teams. Derfor er det vigtigt for os, at du ser samarbejde og brugen af andres fagligheder som en naturlig del af behandlingsarbejdet og kan se dig selv i tværfaglige behandlingsteams.
Du bliver en del af en ambitiøs og engageret medarbejdergruppe i CAS på i alt godt 30 medarbejdere, der alle har solid erfaring inden for specialeområdet. Medarbejdergruppen i CAS er bredt tværfagligt sammensat af eksempelvis psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker og læger, der alle er specialuddannet inden for rusmiddelbehandling.
Som sygeplejerske i CAS bliver du tilknyttet medicinsk udleveringsambulatorium, hvor teamet består af 4 sygeplejersker, 1 social- og sundhedsassistent samt to læger.
Opgaverne består f.eks. i: - Medicinudlevering i ambulatoriets åbningstid, hvor du har mange korte kontakter med patienterne.
- Opstart af medicinsk behandling
- Rådgivning og opfølgning på risikoadfærd, herunder vaccination
- Daglige sundhedsfaglige opgaver som f.eks. at give injektioner, tage EKG, abstinensscore og urinscreene.
- Hjemmebesøg.
- Samarbejde og koordinering med andre instanser både kommunalt og regionalt.
Vi søger dig, som: - Gerne har erfaring med behandling af afhængighed i et sundhedsfagligt perspektiv
- Formår at bevare roen og tackle situationer, hvor en borger kan være præget af frustration og fortvivlelse.
- Kan arbejde fast en aften om ugen til kl. 19 (enten mandag eller torsdag).
- Tænker i helheder og sammenhænge
Vi tilbyder til gengæld: - Vagt- og weekendfri
- Fast månedlig supervision
- Et team med en positiv og dedikeret tilgang til hverdagen og ikke mindst til borgerne
- Medindflydelse på udvikling af arbejdspladsen samt en forventning om, at du aktivt vil bidrage til at fastholde et godt og stærkt arbejdsmiljø og trivsel i CAS.
Praktisk: Stillingen er som udgangspunkt på 37t og er til besættelse snarest muligt og senest 1.12.25.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse, ligesom vi også indhenter referencer ved tilbud om ansættelse.
Du kan læse mere om vores arbejdsplads og behandlingstilbud på vores hjemmeside:
http://www.cas.roskilde.dk Får du ikke svar på dine spørgsmål der, er du velkommen til at ringe for at høre mere hos tilbudsleder Ivan Christensen på 2342 6991 eller sygeplejerske Birgitte på 2449 6026.
Ansøgningsfrist 16.10.2025
Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.