Carelink Pleje Skive søger social- og sundhedsassistent til dagvagt

fuldtid
Carelink Pleje Skive søger social- og sundhedsassistent til dagvagt
  • Carelink Pleje - Skive
  • Resenvej 89, 7800 Skive

Tænk på en arbejdsdag, hvor du bruger størstedelen af din tid på at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i deres eget hjem. Her hjælper du med daglige behov og opbygger relationer, der gør en positiv forskel i deres liv. Lyder det som noget for dig? Hvis ja, så læs videre – måske er du Carelink Plejes nye dagvagt i Skive-afdelingen.

Hvorfor vælge Carelink Pleje som din nye arbejdsplads?

  1. Du træder ind i en vigtig rolle, hvor du bidrager til at skabe tryghed og omsorg i borgernes hverdag. Hos Carelink Pleje får du mulighed for at sætte dit præg på den lokale hjemmepleje og den måde, vi skaber livskvalitet for mennesker på.

  2. Du kommer tæt på de borgere, vi hjælper. Med din faglige ekspertise og omsorg kan du gøre en mærkbar forskel i deres liv. Sammen med borgerne finder du løsninger, der passer til deres individuelle behov og ønsker.

  3. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med kollegaer, der brænder for omsorg og nærvær. Vi støtter hinanden, sparrer om udfordringer og fejrer de succeser, vi skaber sammen. For os er samarbejde nøglen til at lykkes – hver dag.

  4. En fleksibel arbejdsplads, hvor vi forstår, at livet skal hænge sammen. Har du brug for en løsning, der matcher din hverdag, finder vi ud af det sammen. Vores værdier er initiativ, omtanke, fællesskab og nr. 1 i service – det gør os til en arbejdsplads, der tager hensyn til dig som menneske.

Dine tre vigtigste arbejdsopgaver:

  1. Omsorg og pleje i borgernes hjem (ca. 70%)
    Du spiller en central rolle i borgernes hverdag ved at levere omsorg og støtte, som gør en reel forskel for deres livskvalitet. Du sørger for, at den rette hjælp gives til rette tid, så borgerne føler sig trygge og godt tilpas i deres eget hjem. Dette omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og nærværende samtaler. Din gode kommunikationsevne og empati gør dig til en afgørende støtte for borgerne.

  2. Koordination og samarbejde (ca. 25%)
    Du samarbejder tæt med kollegaer, pårørende og andre fagfolk for at sikre høj kvalitet i plejen og servicen. Du koordinerer indsatsen på tværs af interessenter og sikrer, at borgernes individuelle behov opfyldes med omtanke og kvalitet. Dette indebærer løbende dokumentation og opfølgning for at leve op til vores værdier om at være nr. 1 i service.

  3. Køretid mellem borgerne (ca. 5%)
    En del af din arbejdsdag vil inkludere transport mellem borgernes hjem. Vi giver dig de nødvendige ressourcer og værktøjer, så du kan koncentrere dig om det vigtigste – at gøre en forskel for borgerne. Du skal have gyldigt kørekort, og om nødvendigt kunne stille egen bil til rådighed.

For at være en succes i stillingen er det vigtigt:

  1. At du er uddannet social- og sundhedsassistent

  2. Stillingen er på 25-32 timer ugentligt og inkluderer arbejde hver anden weekend.

  3. Vi søger en person, der kan arbejde selvstændigt, men som også trives i et fællesskab, hvor vi løfter i flok og leverer service på højeste niveau.

  4. Hos Carelink Pleje er vores mission klar: "Vi skaber rammerne for livskvalitet og et værdigt liv" – og vi søger en medarbejder, der brænder for at bidrage til dette hver dag.

Hør hvad din kommende kollega siger om Carelink Pleje:
"Jeg har et stort brændende ønske om at hjælpe mennesker, elsker at man måske kan være med til at gøre en forskel. Jeg elsker en travl hverdag, og sætter stor pris på et godt fællesskab som jeg bidrager med hos Carelink Pleje. Den positive energi smitter- så når den smitter af på medarbejderne, smitter det af på borgerne".

  • Stephanie, Teamkoordinator.

Hvad får du mere ved at arbejde hos Carelink Pleje?

  • Faciliteter: På kontoret finder du knækbrød, rugbrød, havregryn, kaffemaskine med kaffe, kakao og te samt frugtordning.

  • Aftaler og overenskomst: Vi følger overenskomsten med FOA og KA Pleje, så du kan være tryg ved, at dine arbejdsforhold er ordentlige og fair.

  • Sammenhold: Personaleforeningen arrangerer forskellige aktiviteter, som du kan deltage i og opbygge stærke relationer med dine kollegaer.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte Teamkoordinator Rikke Andersen alle hverdage mellem kl. 09:00-14:00 på tlf. 7510 0762.

Vi læser ansøgninger løbende og indkalder til samtaler, når den rette kandidat findes. Vi forbeholder os retten til at lukke stillingsopslaget, når stillingen er besat. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Log ind