Du bliver en del af vores økonomiteam, hvor vi lægger vægt på samarbejde, frihed under ansvar og høj faglighed – alt sammen i en uformel og hjælpsom kultur. Vi arbejder tæt sammen, sparrer løbende og finder løsninger i fællesskab.
For at sikre en god start får du en grundig sidemandsoplæring, så du trygt kan tage ansvar for opgaverne i rollen.
Dine primære opgaver vil være:
Økonomi
Finansbogføring (bl.a. bilag, betalinger, Mastercard, kreditkortterminal)
Betalinger og momsindberetning (DK)
Budgetafslutninger og -afstemninger
Løn & HR
Afstemning og håndtering af ferie/feriefridage
Administration af pension og bruttolønstræk
Refusionsansøgninger i forbindelse med sygdom og barsel
Løbende vejledning af medarbejdere ift. løn, barsel og administration
Mindre administrative opgaver
Adgangsstyring (nøgler/nøglebrikker, alarmsystem)
Diverse ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du:
Har erfaring fra en lignende stilling indenfor økonomi, løn og/eller administration
Har kendskab til økonomisystemer (e-conomic er en fordel, men ikke et krav)
Er stærk i Excel
Kommunikerer klart på både dansk og engelsk
Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for detaljen
Som person er du imødekommende og samarbejdsvillig, og du trives i et miljø, hvor både præcision og fleksibilitet er vigtigt. Du tager ansvar, ser løsninger frem for problemer og er god til at skabe overblik – også når der er travlt.
Vi tilbyder dig:
En stilling med ansvar og varierede opgaver indenfor økonomi, løn og HR
Grundig oplæring og tæt samarbejde med dine kollegaer
Fleksible rammer for arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
Et godt arbejdsmiljø med 50 dygtige og hjælpsomme kollegaer
Mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og være en del af en værdidrevet arbejdsplads
Mere om CAP Partner
I CAP Partner har vi mere end 20 års erfaring med konferenceorganisering, sekretariatsbetjening og projektledelse for videnskabelige foreninger i Danmark, Europa og USA.
Vi er pt. omkring 50 medarbejdere i alle aldre, der trives i en flad organisationsstruktur med indsigt i både beslutningsprocesser og økonomi. Vi værdsætter en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden – både med faglig sparring og praktiske opgaver.
Læs mere om os på www.cap-partner.eu.
Praktisk:
Tidsbegrænset stilling fra 1. november 2025 (eller snarest muligt) til 1. maj 2027
Arbejdsplads: Nordre Fasanvej 113, 1, 2000 Frederiksberg
Stillingen er fuldtid
Ansøgning og spørgsmål sendes til job@cap-partner.eu.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2025. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.