Campus Bornholm søger to fremtidskaptajner til Projekt Uddannelses-Ø Bornholm - Projektansættelse

fuldtid
Campus Bornholm søger to fremtidskaptajner til Projekt Uddannelses-Ø Bornholm - Projektansættelse
  • Campus Bornholm

Bliv en del af øens mest dynamiske arbejdsplads. 
Vores skole underviser hver dag mange hundrede unge og voksne og tilbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt danskuddannelse til voksne udlændinge.

Vil du være med til at få flere unge og voksne i uddannelse på Bornholm? Har du en naturlig evne til at skabe relationer, inspirere og motivere? Campus Bornholm leder efter to fremtidskaptajner, der er klar til at sætte kursen og gå forrest. 


Om stillingerne
Stillingerne vil sammen udgøre et team, som skal tiltrække og tilknytte unge og voksne til uddannelser på Bornholm og arbejde tæt sammen med afdelingen Projekter og Udvikling på Campus Bornholm. Målet er at skabe et unikt uddannelsessted, der skaber bølgegang gerne længere ud end Østersøen. Gennem projektet, finansieret af EU-socialfondsmidler, Region Hovedstaden og Bornholms Regionskommune, skal Campus i samarbejde med Bornholms Sundheds-og Sygeplejeskole og Københavns Professionshøjskole finde 100 yderligere elever og studerende i de næste tre år. 

Du skal engagere unge og voksne, skabe netværk og øge interessen for uddannelse og fremtidige karrieremuligheder på øen. Fællesskab og tilknytning er nøglebegreberne i stillingerne og i samarbejde med projektlederen samt samarbejdspartnere, skal der udvikles en ny model, der kan sikre fremdrift og tryghed i muligheder for uddannelse og job på Bornholm.

Dine opgaver 
•   Opsøge og engagere unge og voksne gennem events, sociale medier og netværk
•   Skabe relationer og være en troværdig sparringspartner for unge og voksne i målgruppen
•   Facilitere workshops, samtaler og aktiviteter, der motiverer unge og voksne til uddannelse
•   Videreudvikle ELSK-Campus Fællesskabet (Elever, Lærlinge, Studerende og Kursister)
•   Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder, lokale aktører, undervisere og mentorer
•   Kommunikation og markedsføring af uddannelser og øens mange muligheder

Faglige kompetencer
•   Erfaring eller interesse for at arbejde med unge og voksne samt deres udvikling
•   Indsigt i uddannelsesområdet og de muligheder, det rummer
•   Evne til at formidle information om uddannelse og karriere på en engagerende måde
•   Interesse for at arbejde med uddannelses- og beskæftigelsesområdet, med fokus på udvikling i udkantsområder
•   God til at strukturere i en til tider turbulent hverdag
•   Teamplayer og en engageret og loyal kollega

Hvem er du?
•   En stærk kommunikator, der kan møde unge og voksne i øjenhøjde
•   Relations skabende og opsøgende med en motiverende tilgang
•   Selvstændig og initiativrig, men også en holdspiller
•   Erfaring med unge er en fordel – men vi vægter din personlighed højere end din baggrund
•   Empatisk, rummelig og tålmodig
•   Har gode danskkundskaber i skrift og tale
•   Kan kommunikere på engelsk og gerne andre sprog, hvis muligt

Vi tilbyder
•   En meningsfuld stilling, hvor du gør en forskel for de unges fremtid 
•   En central rolle i en spændende udviklingsindsats på Campus Bornholm
•   Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø med høj grad af indflydelse og selvstændighed
•   Mulighed for at arbejde med projekter, der har stor betydning for uddannelse og tiltrækning af                   uddannelsessøgende til Bornholm
Et godt kollegialt netværk på Campus Bornholm, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Københavns Professionshøjskole samt samarbejdspartnere på hele øen

Projektansættelsen løber foreløbig frem til og med 31. december 2027. 
Tiltrædelse: 1. august 2025.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker på individuel kontrakt, Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af februar 2007.

Arbejdstid: 30-32 timer.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2025
Samtaler afholdes i: Uge 21 2025

Der er 2 ledige stillinger 

Kontakt
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Projektleder Katrine Foxdal på kafo@cabh.dk og +45 60121846
Lyder dette som noget for dig? Upload din motiverede ansøgning og CV til den 15. maj 2025. 
Ansøgning via skolens hjemmeside: https://campusbornholm.dk/job

Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om Campus Bornholm
Campus Bornholm er Bornholms største uddannelsesinstitution, som rummer både erhvervsuddannelser, gymnasieuddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Campus Bornholm er unik i Danmark, idet vi favner så bredt og tilbyder så bred en vifte af uddannelser – i samme organisation og på samme adresse.

Adresse
Campus Bornholm, Minervavej 1, 3700 Rønne 
Læs mere om os på: hjemmeside www.campusbornholm.dk

Er du tilflytter?
Bornholm har en aktiv tilflytterstrategi, og Bornholms Regionskommunes tilflytterguides tilbyder information, råd, vejledning og hjælp, hvis du overvejer at flytte til Bornholm. Se mere på www.flyttilbornholm.dk 

 

Log ind