Campus Bornholm søger faglærer til METAL -området

fuldtid
Campus Bornholm søger faglærer til METAL -området
  • Campus Bornholm
  • Minervavej 1, 3700 Rønne

Bliv en del af øens mest dynamiske arbejdsplads.

Vil du være en del af vores skole, der hver dag underviser mange hundrede unge og voksne og tilbyder gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, voksen- og efteruddannelse samt danskuddannelse til voksne udlændinge?

Campus Bornholm søger en engageret og velkvalificeret medarbejder til vores METAL-afdeling, som er i rivende udvikling. Du skal primært planlægge og gennemføre undervisning inden for metalområdet på håndværkerafdelingen på Campus Bornholm.

Teamet underviser hovedsageligt smede på grund- og hovedforløb, men er også ansvarlige for at undervise AMU-kursister, industrioperatører, folkeskoleelever mm. Ligeledes har vi instruktører for vores skole-praktikelever. Alt på grundlæggende værkstedsskoleniveau.

I undervisningen er du sammen med en masse unge og voksne, der er nysgerrige for at lære og komme ud at arbejde i branchen.

De primære opgaver er:

  • Undervisning af Smedlærlinge på grund- og hovedforløb
  • Undervisning af AMU-kursister, grundskoleelever mm.

Vi tilbyder dig:

  • Du bliver en del af et Metalteam bestående af syv faglærere udover dig og en værkstedsassistent
  • Et spændende job med mange unge
  • En meget varieret hverdag og bredt faglige opgaver
  • Hvis du ikke allerede har en diplomuddannelse i pædagogik, skal du påbegynde og gennemføre den inden for de første to år af din ansættelse.

Dine kvalifikationer/kompetencer:

Du er uddannet smed og har beskæftiget dig med faget i mindst 5 år.

Derudover vil det være godt, hvis du besidder nogle af nedenstående kvalifikationer:

  • Har svejseerfaring
  • Har undervisningserfaring f.eks. fra erhvervsskole, folkeskole, ungdomsskole, forsvaret o.lign.
  • Har arbejdet med lærlinge, f.eks. været oplæringsansvarlig på en virksomhed
  • Har en relevant videre-/efteruddannelse, gerne inden for det pædagogiske område
  • Har vilje og lyst til at arbejde med mennesker i en omskiftelig hverdag
  • Kan anvende IT-redskaber i tilknytning til arbejdet, herunder meget gerne erfaring med 3D-tegning i Inventor
  • Kan arbejde såvel selvstændigt, som i teams.

Tiltrædelse

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Løn og Ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære af 4. maj 2022 om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser med virkning fra 1. april 2021 (Medst.nr. 025-22) samt Cirkulære af 11. november 2016 om protokollat til aftale om nyt lønsystem for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelse og aftale om lønsystem for lærere ved erhvervsskoler (Modst.nr. 033-16).

Arbejdstid: 37 timer

Ansøgningsfrist: 23. april 2025

Samtaler afholdes i uge 17-18

Ansøgning via skolens hjemmeside:

https://campusbornholm.dk/job.

Campus Bornholm ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kontakt

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos uddannelsesleder Bo Steen Jensen på telefon 6012 1808 eller mail bj@cabh.dk 

Om Campus Bornholm

Campus Bornholm er Bornholms største uddannelsesinstitution, som rummer både erhvervsuddannelser, gymnasieuddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Campus Bornholm er unik i Danmark. Ingen anden uddannelsesinstitution favner så bredt og tilbyder så bred en vifte af uddannelser – i samme organisation og på samme adresse.

Adresse

Campus Bornholm, Minervavej 1, 3700 Rønne

Læs mere om os på: hjemmeside www.campusbornholm.dk

Er du tilflytter?

Bornholm har en aktiv tilflytterstrategi, og Bornholms Regionskommunes tilflytterguides tilbyder information, råd, vejledning og hjælp, hvis du overvejer at flytte til Bornholm. Se mere på www.flyttibornholm.dk

Log ind