Cafétjener med baristaerfaring søges - bliv frontperson i ny café i Hillerød

fuldtid
Cafétjener med baristaerfaring søges - bliv frontperson i ny café i Hillerød
  • Kokkenes Køkken/Kantine i Hillerød
  • Buddingevej 312-316 2860 Søborg

Elsker du god kaffe, stærk service og at skabe stemning? Har du baristaerfaring og lyst til at stå i spidsen for en ny café, hvor du kan sætte dit præg helt fra start? Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger en cafétjener med baristaerfaring, som skal være det smilende ansigt i en nyoprettet café i Kokkenes Køkkens største kantine i Hillerød. Her bliver du frontperson i et nyt tiltag, hvor vi kombinerer kvalitet, tempo og god energi - med fokus på service, salg og gæsteoplevelser i særklasse.

Arbejdstiden er i dagtimerne.

Om jobbet

Du får en selvstændig og ansvarsfuld rolle, hvor du står for den daglige drift og oplevelse i caféen - midt i et hus med omkring 2000 daglige gæster og et fagligt stærkt team på ca. 40 kolleger. Caféen bliver et nyt, vigtigt samlingspunkt, og du får stor indflydelse på både sortiment, udtryk og salgsudvikling.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Brygge og servere kaffe og drikke i baristakvalitet
  • Skabe nærværende og professionel gæsteservice
  • Let anretning og tilberedning af caféprodukter
  • Udvikling af sortiment og caféoplevelse sammen med ledelsen
  • Daglig drift, rengøring og opfyldning

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som barista og/eller cafétjener
  • Er udadvendt, serviceminded og skarp til salg
  • Arbejder struktureret og tager naturligt ansvar
  • Trives i et travlt miljø og elsker at skabe gode gæsteoplevelser
  • Har øje for detaljer og flair for æstetik og stemning
  • Taler dansk og forstår engelsk

 

Vi tilbyder:

  • En spændende og unik mulighed for at være med fra starten
  • En vigtig rolle i et hus med høj faglighed og stærkt fællesskab
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, bæredygtighed og arbejdsglæde
  • Løn efter overenskomst, pension, sundhedsforsikring og personalegoder
  • En arbejdsdag med smil, tempo og masser af gæstekontakt

 

Vores værdier: Ansvar - Engagement - Omtanke

Vi tager ansvar for vores produkt og hinanden. Vi engagerer os i det, vi laver - og vi gør det med omtanke for både mennesker og miljø. Det gør os til mere end bare en arbejdsplads - det gør os til et stærkt hold.

 

Er du klar til at give liv til Hillerøds nyeste café?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via ansøgningslinket - vi holder samtaler løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Køkkenchef Teddy R. Lose - tero@kokkeneskoekken.dk eller Driftschef Troels Ulrich Mølgaard-Kornum - trumko@kokkeneskoekken.dk

Vi glæder os til at høre fra dig - og til at byde dig velkommen i Kokkenes Køkken!

Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed

Kokkenes Køkken er del af Forenede Service, som er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere, som repræsenterer +80 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og private virksomheder i Danmark. Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige. Læs mere på Kokkenes Køkken

 

Log ind