Cafemedhjælper til Bibliotekscaféen i Ballerup

fuldtid
Cafemedhjælper til Bibliotekscaféen i Ballerup
  • Ballerup Kommune
  • 2750 Ballerup

Har du lyst til at være en del af en café, hvor fællesskab, struktur og imødekommenhed er i fokus. Har du blik for mennesker, overblik og et stærkt servicegen?

Trives du i et miljø, hvor du både yder god kundeservice og samtidig støtter mennesker i beskæftigelsestilbud? Så er det måske dig, vi søger som cafemedhjælper i Bibliotekscaféen i Ballerup.

Dine vigtigste opgaver 

  • Tilberede og servere lettere retter og drikkevarer
  • Yde venlig og imødekommende kundeservice til caféens gæster
  • Skabe struktur og overblik i det daglige arbejde
  • Støtte og samarbejde med medarbejdere i §103 og §104-forløb i deres caféopgaver
  • Bidrage til et trygt og rummeligt arbejdsmiljø
  • Deltage i oprydning, rengøring og øvrige driftsopgaver.

Dine kompetencer 

  • Har erfaring fra café, køkken eller servicefag
  • Har pædagogiske kompetencer - eller en naturlig forståelse og rummelighed i mødet    med mennesker i sårbare livssituationer
  •  Har evnen til at bevare ro og overblik - også når der er travlt
  •  Er tålmodig, stabil og struktureret i din måde at arbejde på
  •  Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, samtidig med at du indgår i tæt samarbejde med kolleger
  • Bidrager med godt humør og en positiv energi til fællesskabet.

Det får du hos os 

  • En meningsfuld hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel - både for caféens gæster og for medarbejdere i beskæftigelsestilbud
  • Et arbejdsmiljø præget af rummelighed, samarbejde og respekt
  • Et tæt samarbejde med kolleger og fagpersonale, hvor du ikke står alene
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine pædagogiske og praktiske kompetencer
  • En hyggelig og levende café i et kulturhus med mange forskellige besøgende
  • Faglig sparring, plads til idéer og indflydelse på den daglige drift
  • En arbejdsplads med højt fokus på trivsel, struktur og arbejdsglæde
  • En arbejdsplads med stærkt fokus på samarbejde mellem ansatte og medarbejdere i
  • Beskæftigelsestilbud - hvor alle er en vigtig del af fællesskabet.

Hvem er vi 
I Bibliotekscaféen arbejder vi som ét fællesskab, hvor både fastansatte og medarbejdere i beskæftigelsestilbud (§103 og §104) bidrager til den daglige drift. Du bliver en del af et team, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og forudsætninger - med respekt for hinandens styrker og behov. Din rolle bliver at indgå i det praktiske caféarbejde og samtidig være en støtte for de medarbejdere, der er i et beskæftigelsestilbud.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Stig Hardt på telefon 2819 4132. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på www.job.ballerup.dk 

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen hurtigst muligt eller d. 1. maj. 2025. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 23 april 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

 

Log ind