– 30 timerVores køkken Sølund, Sølundsvej 3B, 8660 Skanderborg søger en cafémedarbejder til Café Præstehaven i Hørning - gerne med køkkenerfaring
Stillingen er en fastansættelse på 30 timer om ugen. Vagterne er primært fra kl. 08.00-14.00 mandag til fredag.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du være med til at skabe fællesskab og gode måltider?Vi søger en engageret cafémedarbejder, der har lyst til at bidrage til hyggelige og inkluderende fællesskaber i vores caféer. Vores caféer spiller en vigtig rolle i at skabe liv og nærvær – særligt for ældre borgere – og vi har brug for dig, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen.
Om osVi driver to produktionskøkkener – i Fællesskabshuset i Ry og på Sølund – samt fire caféer i Ry, Hørning, Galten og Skanderborg. Caféerne er en del af lokale fællesskabshuse, hvor borgere kan mødes til god mad, samvær og aktiviteter.
Dine opgaver og rolleSom cafémedarbejder bliver du en del af et tæt samarbejde mellem caféerne, frivillige og de lokale fællesskaber. Dit arbejde handler både om at tilbyde dejlig mad og god service – men også at skabe trygge og hyggelige rammer, hvor mennesker har lyst til at mødes.
Du vil indgå i den daglige drift af caféen, herunder madlavning, kundeservice og samarbejde med både kollegaer og frivillige.
Bæredygtighed i fokusVi arbejder aktivt med grøn omstilling. Det betyder, at vi har fokus på økologi, mindre madspild, lavere CO2-aftryk og generel bæredygtighed – og du skal derfor have lyst til at være en del af den udvikling.
Vi lægger vægt på at du kan følgende- At du bidrager til en positiv og omsorgsfuld stemning og har lyst til at gøre en forskel for andre
- At du har erfaring indenfor køkkenområdet
- At du kan planlægge og producere nybagt brød, salater, smørrebrød, sandwich i caféen m.m.
- At du færdigtilbereder og anretter den varme mad, der kommer fra produktionskøkkenet
- At du sætter mødeborde klar med service og kaffe m.m.
- At du står for opvask og rengøring
- At du har lyst til at samarbejde med både kollegaer, frivillige og caféens gæster
- At du er nysgerrig på bæredygtighed og grønne løsninger
- Og vigtigst af alt – at du møder folk med et smil
Yderligere oplysningerDu er velkommen til at kontakte Gitte Nygaard på telefon 40 88 71 45 hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan læse mere om arbejdspladsen på
www.Skanderborg.dkAnsøgningsfrist16. november 2025.
Der vil løbende blive afholdt samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kollega.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.