Cafémedarbejder til Novo Nordisk i Ballerup – skab dagens første gode oplevelse for 900 gæster

fuldtid
Cafémedarbejder til Novo Nordisk i Ballerup – skab dagens første gode oplevelse for 900 gæster
  • Compass Group Danmark A/S
  • Lautrupparken 42, 2750 Ballerup

Vil du være ansigtet udadtil i en travl og levende café, hvor kvalitet, service og samarbejde går hånd i hånd? Motiveres du af at brygge den perfekte kop kaffe, skabe god stemning fra morgenstunden og give gæster en oplevelse, de har lyst til at vende tilbage til?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye cafémedarbejder!

Din nye arbejdsplads
Caféen er placeret centralt i atriummet ved indgangen hos Novo Nordisk i Ballerup – og er dermed det første indtryk, vores gæster får, når de træder ind i huset. Her servicerer vi omkring 900 kontoransatte, hvoraf ca. 550 dagligt spiser i kantinen.

Caféen er en del af Compass-kantinen på lokationen, hvilket betyder, at du får et stort fagligt netværk i ryggen og bliver en del af Danmarks største cateringkontrakt. Det giver dig adgang til sparring, vidensdeling og udviklingsmuligheder på tværs af enheder.

Et stærkt team med fælles ambitioner
Du bliver en del af et team på 12 fastansatte med køkkenchef Dorte i spidsen.

Vi er et team med et stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og stiller krav til hinanden – altid med respekt og med fokus på at lykkes sammen. Vi løfter i flok, bakker hinanden op i travle perioder og tager fælles ansvar for, at vores gæster får en fantastisk caféoplevelse – hver dag.

Her er der højt tempo, men også plads til grin og godt kollegaskab i hverdagen.

Dine opgaver
Som cafémedarbejder får du en central rolle i den daglige drift af caféen. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Brygge baristakaffe og andre varme drikke i høj kvalitet
  • Klargøre og opstille caféen inden åbning
  • Sælge bagværk, sandwich og salater
  • Tilberede panini og sikre en indbydende præsentation
  • Sørge for daglig oprydning og rengøring – herunder espresso­maskine og paninigrill
  • Møde gæsterne med nærvær, energi og professionel service

Vi værdsætter idéer og initiativ – og lytter, når du har forslag til forbedringer.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund – fx som faglært tjener, barista eller en anden køkkenuddannelse. Det vigtigste er dog ikke titlen, men din personlighed og tilgang.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har et udpræget servicegen og trives i dialogen med mange forskellige mennesker
  • Er udadvendt, imødekommende og møder både gæster og kollegaer med smil og respekt
  • Har sans for kvalitet, struktur og en indbydende præsentation

Det får du hos os
Hos os får du et job med stor grad af medindflydelse og faste, attraktive arbejdstider – uden sene aftener og uden overarbejde.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: hverdage kl. 07.00-15.00, fredag til kl. 14.30
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing og sundhedsordning
  • Mulighed for efteruddannelse og faglig sparring
  • En arbejdsplads med stærkt fællesskab og et solidt bagland i Compass Group

Vi ønsker opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Har vi vækket din interesse?
Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette til teamet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i caféen!

Log ind