Bygningskonsulent for menighedsrådene i Roskilde Domprovsti

fuldtid
Bygningskonsulent for menighedsrådene i Roskilde Domprovsti
  • ROSKILDE DOMPROVSTIUDVALGS PROVSTIUDVALGSKASSE

Vil du være med til at bevare og udvikle kirkens historiske og nyere bygninger? Har du lyst til
at understøtte lokale beslutningstagere i folkekirken, når de skal navigere i æstetik, byggeteknik, retningslinjer og økonomi? Roskilde Domprovsti søger en bygningskonsulent til en nyoprettet stilling med stor kontaktflade til kirkens dedikerede ansatte og frivillige.

Spændende opgaver til en netværksskabende bygningskonsulent med øje for kulturarvens værdi og æstetik
Med en bygningsmasse der nærmer sig 1000 år, skal vores nye bygningskonsulent hjælpe Roskildes lokale folkekirkelige beslutningstagere med at føre kirkens kulturarv videre til de kommende generationer. Du bliver bindeled mellem provstiets 12 menighedsråd, provstiudvalg, håndværkere og myndigheder, og du vil rådgive menighedsrådene om både vedligeholdelse og større byggeprojekter.

Dine opgaver vil inkludere:

·         Rådgivning og støtte til menighedsråd i bygge- og vedligeholdelsessager.

·         Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og udbudsmateriale.

·         Deltagelse i bygningssyn.

·         Fremlæggelse af projekter for menighedsråd og provstiudvalg.

·         Facilitering af netværk for menighedsrådsmedlemmer, der beskæftiger sig med bygninger.

·         Kontakt til myndigheder, rådgivere og konsulenter.

Vi forestiller os, at du:

·         Har en uddannelse som arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør.

·         Har erfaring med bygherrerådgivning, projektledelse og evt. fredede bygninger.

·         Kan betjene beslutningstagere, der ikke selv har byggetekniske forudsætninger
– tydelighed og tålmodighed i kommunikation er højt prioriteret.

·         Er analytisk, struktureret og kan inddrage økonomiske aspekter i rådgivningen.

·         Møder vores 12 menighedsråd med nysgerrighed og mestrer at bygge relationer.

·         Ikke er bange for lejlighedsvis tur på kirkelofterne.

·         Har egen bil og er indstillet på kørsel. Udgifterne godtgøres efter statens takster.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et lille, tæt samarbejdende kontorfællesskab i midt Roskilde by - og samtidig
en del af folkekirkens levende organisation. Provstikontoret består af en domprovst, to provsti-
sekretærer, en personalekonsulent og en kommunikationsmedarbejder. Vi dækker geografisk over folkekirken i hele Roskilde Kommune og betjener et valgt provstiudvalg og 12 menighedsråd med ansvar for:

  • 20 kirker – en domkirke, mange middelalderkirker og tre moderne kirker.
  • 14 sognehuse og 17 præsteboliger
  • Driftsbygninger og kapeller på 17 kirkegårde

Vi har en uformel tone og hjælper hinanden med at finde løsninger. Du vil opleve et arbejdsmiljø med højt fagligt niveau, plads til idéer og stor variation i opgaverne.

Vi tilbyder:

·         En stilling med både ansvar og mening – du vil mærke at din indsats gør en forskel.

·         Alsidige opgaver og mulighed for at sætte dit præg på bevaringen af folkekirkens kulturarv.

·         Spændende netværk og kontaktflade rundt i folkekirken og med vores samarbejdspartnere (Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, Roskilde Kommune, Roskilde Stift mf.).

·         Godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer, mulighed for mentorordning og grundig introduktion til opgaver og menighedsrådene.

Du kan se mere om Roskilde Domprovsti på www.roskildedomprovsti.dk

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på vilkår svarende til AC-overenskomst, alternativt svarende til en anden statslig overenskomst alt afhængigt din faglige baggrund og uddannelse.

Det skal noteres, at der ikke kan ske ansættelse i henhold til en overenskomst, som ikke finder
anvendelse på folkekirkens område, men at der kan ske ansættelse på vilkår svarende til en sådan overenskomst. De gældende overenskomster for folkekirken kan ses her Gældende overenskomster - Folkekirkens Personale

Bygningskonsulenten ansættes i samarbejde mellem menighedsrådene i og provstiudvalget.
Daglig ledelse varetages af provsten for Roskilde Domprovsti. Provstikontoret er beliggende på Domkirkepladsen 4, 4000 Roskilde. Herfra vil være udgående opgaver rundt til provstiets 12
menighedsråd. Der vil være mødeaktivitet om aftenen og undtagelsesvist i weekenden.
Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med cv og relevante bilag skal sendes til roskilde.domprovsti@km.dk. Der vil blive
indhentet referencer og straffeattest. Der er tre måneders prøvetid.

Ansøgningsfrist d. 19. maj kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 28. maj og 2. juni. Tiltrædelse
1. september. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte domprovst Anne-
Sophie Olander tlf. 2986 8751 eller provstisekretær Svend Friis Bak, tlf. 2118 6041.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Log ind