Bygningskonstruktør

fuldtid
Bygningskonstruktør
  • Selectors
  • HI-Park 411, 7400 Herning

Eftex ApS har været på det danske marked i 30 år, og har etableret sig som en seriøs samhandelspartner indenfor byggebranchen. Med baggrund i egen import af kvalitetsprodukter fra anerkendte værker i Europa, har Eftex ApS leveret støbedæk- og facadeprodukter med hovedvægten lagt på støbedæk plader.

Eftex blev i 2024 opkøbt af Joriside.

Brænder du for at kombinere tekniske kompetencer med tæt kundekontakt? Vil du bidrage til at understøtte tættere kobling mellem salg, konstruktion og produktion? Så har du nu chancen for at blive Eftex/Joriside's nye kollega, i en udadvendt og central rolle, som skal understøtte deres interne sælgere, servicere kunder og være bindeled til hovedkontoret i Belgien.

Bygningskonstruktør

AutoCAD - Tekniske tilbud - Kundekontakt

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Opbygge og tilegne dig et indgående kendskab til Eftex/Joriside’s produktportefølje
  • Formidle teknisk viden og løsninger til kunder på en professionel og forståelig måde
  • Tilbudsberegning og udarbejdelse af tilbud i Navision – med fokus på at højne udtryk og præsentation
  • Back office-opgaver i tæt samarbejde med interne og eksterne kolleger
  • Sparring, support og assistance til vores eksterne sælgere
  • Koordinering og dialog med hovedkontoret i Belgien samt produktionen

Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for konstruktion, projektering eller en tilsvarende teknisk baggrund og samtidig en solid håndværksmæssig forståelse.

Du er måske ikke superbruger i AutoCAD, men har en rigtig god erfaring med AutoCad og formår at omsætte din tekniske viden til praktiske og brugbare løsninger.

Som person er du udadvendt og trives i dialogen med både kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Du er ansvarsbevidst og arbejder struktureret, samtidig med at du har drive og energi til at tage initiativ og få ting til at ske.

Med din nysgerrighed og dit engagement er du fagligt passioneret og motiveres af at levere kvalitet i dit arbejde – også når tempoet er højt, og mange opgaver skal håndteres parallelt.

Virksomheden tilbyder

Et spændende job i en international virksomhed med korte beslutningsveje, hvor der er gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Attraktive ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.

Vil du være med til at styrke Eftex/Joriside’s position på markedet og blive en nøgleperson mellem salg, kunder og hovedkontor?

Du uploader dit CV og ansøgning ved at bruge ”søg stillingen"-funktionen herunder. Kandidater bliver vurderet løbende, så tøv ikke med at tage fat på os eller søge stillingen.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Selectors® Partner, Kent Pedersen, direkte på telefonnummer 2877 0070.

Log ind