Vil du være med til at udvikle og realisere et af Danmarks mest komplekse og samfundskritiske byggeprojekter? Har du solid erfaring fra udførelsesfasen og trives du med at være på byggepladsen, hvor du på tæt hold er med til at sikre fremdriften? Så læs mere her. Kriminalforsorgens bygherreorganisation søger engageret og erfaren bygherre til nøgleposition i udførselsfasen for nyt arrestbyggeri i Slagelse. Du vil få en central rolle i styringen og koordineringen af byggeriet – med tæt kontakt til entreprenører, byggeledelse, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere.
Dine opgaver som bygherrerepræsentant på pladsen Du vil være med til at varetage bygherrerollen i byggeriets udførselsfase. Du skal koordinere og drive processerne med henblik på optimal gennemførelse i forhold til tid, kvalitet, økonomi og sikkerhed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige projektledere i bygherreteamet samt eksterne rådgivere.
Dine opgaver vil omfatte:
- Tilstedeværelse på byggepladsen i Slagelse (forventeligt 3-4 dage om ugen).
- Tæt dialog og koordinering med entreprenører, byggeledelse og rådgivere.
- Sikre samarbejde og opbygning af gode samarbejdsrelationer.
- Sikre kvalitet og følge op på fremdrift, økonomi og tid herunder identificering og håndtering af risici i samarbejde med resten af bygherreteamet.
- Sikre opfølgning omkring bygherres forpligtigelser omkring sikkerhed og sundhed på byggepladsen.
- Deltage i byggemøder samt løbende afrapportering til projektledelsen.
- Deltage i løbende møder f.eks. projektgennemgangsmøder.
Dine kompetencer og ressourcer Vi forventer, at du:
- har solid erfaring fra byggepladsen – gerne fra en tilsvarende bygherrefunktion eller som entreprenør, entrepriseleder eller byggeleder.
- har kendskab til gældende lovgivning og branchestandarder (herunder AB-systemet).
- har kendskab til og interesse for at sikre at bygherres forpligtigelser i udførelsesfasen (herunder arbejdsmiljø) følges og overholdes.
- er struktureret, løsningsorienteret og god til at skabe relationer.
- trives i en hverdag med mange bolde i luften og kort vej fra beslutning til handling.
- kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og på skrift.
Vi forventer, at du har en faglig baggrund, der styrker din rolle som bygherre, herunder f.eks. bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør, eller anden relevant uddannelse.
En dynamisk arbejdsplads Vi tilbyder en unik arbejdsplads, hvor du kan medvirke til at skabe rammerne for en væsentlig samfundsfunktion.
Koncern Byggeri udgøres af tilsammen 23 medarbejdere, som er fordelt på tre enheder. Dine kommende kollegaer har bred erfaring inden for projektledelse og byggeri.
Koncern Byggeri har et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tværfaglighed og videndeling prioriteres højt, bl.a. ved afholdelse af sociale arrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og AC for akademikere i staten eller overenskomst med anden relevant faglig organisation. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Vi skal modtage din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt relevante referencer senest
den 30. september 2025.
Samtaler afvikles løbende, og stillingen ønskes besat snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Mai Alexandra Bogø på tlf. 7255 4086.
Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på
Kriminalforsorgen - Vi driver landets fængsler Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.