Vil du hjælpe københavnerne trygt og sikkert gennem deres byggesager – med blik for både faglig kvalitet og god service? Vær med til at sikre en effektiv og professionel byggesagsbehandling København er en by i konstant bevægelse – og nu har du muligheden for at blive en del af den daglige drift og udvikling. Vi søger nye kolleger til den enhed, der behandler byggesager for enfamiliehuse fra hele Københavns Kommune. Som byggesagsbehandler er du med til at sikre en tryg, ensartet og professionel sagsbehandling for Københavnerne – og samtidig bidrager du til at udvikle fremtidens håndtering af byggesager gennem bl.a. innovationspartnerskaber, der skal styrke og modernisere myndighedsarbejdet.
Fagligt fællesskab med fokus på kvalitet og trivsel Hos os får du en hverdag med både faglig fordybelse og varierede opgaver. Vi har klare mål og forventninger til opgaveløsningen og lægger vægt på høj kvalitet og overholdelse af servicemål. Samtidig prioriterer vi trivsel, samarbejde og et sundt arbejdsmiljø højt. Gennem sparring, videndeling og løbende kompetenceudvikling skaber vi et stærkt fagligt fællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel – både for Københavnerne og for den måde, vi løser myndighedsopgaven på.
Dine ansvarsområder bliver at - sikre, at byggesager overholder byggelovgivning, lokalplaner, servitutter og anden gældende lovgivning
- træffe selvstændige afgørelser i forskellige typer af byggesager
- formidle lovgivning og rammer i en god og forståelig dialog med ansøgere, rådgivere og andre interessenter
- bidrage til et stærkt fagligt fællesskab gennem sparring og videndeling
Vi forventer, at du - har solidt kendskab til byggeri og/eller sagsbehandling – din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig
- har interesse for myndighedsarbejde og kan navigere i en politisk styret organisation
- kan træffe fagligt sikre og selvstændige beslutninger
- formår at sætte dig ind komplekse regler og lovgivning på området
- motiveres af at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen – og god service over for københavnerne
- har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- ønsker at bidrage aktivt til fællesskabet og samarbejdet i enheden og på tværs af forvaltningen
Vi tilbyder - en fagligt spændende hverdag med mulighed for både fordybelse og udvikling
- et stærkt tværfagligt fællesskab med dygtige, hjælpsomme kolleger
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og tillidsbaseret ledelse
- mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider
- løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
Stillingen er placeret i enheden for enfamiliehuse, som består af 20 medarbejdere og er en del af Område for Bygninger med ca. 230 ansatte. Vi er en del af Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden (BPM), der varetager myndighedsopgaver inden for byggeri, miljø, parkering og byliv. BPM hører under Teknik- og Miljøforvaltningen, som har ca. 2.400 ansatte og arbejder for en grøn, sammenhængende og bæredygtig byudvikling i København. Her sætter vi faglighed, samarbejde og god service til borgere og erhverv i centrum.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst, inden for rammerne af lokal løndannelse og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingerne er fastansættelser, og arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge. Stillingerne ønskes besat den 1. august 2025 eller snarest herefter.
Arbejdsstedet er Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Bygninger, Njalsgade 13, 2300 Kbh S.
Mere information Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lynge Nørgård Pallesen på 24 45 46 51 eller enhedschef Mia Rudolph-Lentz på 24 79 33 76.
Søg via linket senest mandag den 16. juni 2025 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 19. og 24. juni 2025.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.